Artikel top billede

Telefon, tablet eller i lommen: Tre lagermonstre til sommerbillederne

Her er tre bud på de vildeste lagerenheder til feriebillederne. Der bliver virkelig god plads denne sommer.

Det bliver talt meget om størrelsen, og hvis du spørger producenterne af it-lagermedier, så går svaret faktisk i to retninger.

Deres produkter skal være små, men med gigantiske mængder plads. Ja, og så må det også gerne være så hurtigt, at man tror, der er to.

Man skal selvfølgelig altid passe på med at råbe verdens hurtigste eller største, men her er tre lagerprodukter, der vil være med til at sætte standarden for antallet af gigabyte, som vi kan fylde op med film og billeder hen over sommeren.

Ind fra venstre

Selskabet Microdia har netop opnået et ganske imponerende resultat, når det handler om at gemme ting og sager på microSD-kort.

På Computex-messen i Taiwan er der nemlig fremvist en variant på 512 gigabyte.

Det skal ses i forhold til SanDisks model, der blev præsenteret tidligere på året med rekord-lagerplads på 200 gigabyte.

Lagermængden er med andre ord mere end fordoblet.

Det nye kort har fået navnet Xtra Elite, og er primært rettet mod professionelle fotografer og glade amatører med pengepungen i orden.

Men der er selvfølgelig ikke problemer med at proppe kortet i en telefon, hvis du virkelig skal have film med på ferien.

Det kræver dog et indhug i muldvarpens mørke rum på 1.000 dollar eller omkring 6.500 kroner. Kortet kommer på markedet i vores del af verden til juli.

Kortet benytter version 4.0 af den såkaldte SDXC-standard, der indebærer at kortet (teoretisk) har en overførselshastighed på op til 312 megabyte per sekund.

Dit udstyr skal samtidig understøtte de høje hastigheder, hvis du skal have fuldt udbytte.

SDXC-standard lægger i øvrigt op til en lagerkapacitet på to terabyte, men 512 gigabyte er altså det højeste bud lige nu.

Det skriver Cnet.

Lidt men godt

Selv om SanDisk er blevet vippet af pinden, når det handler om det største microSD-kort, så har firmaet et par andre godter i posen, der måske er mere interessante for it-folket.

Selskabets nye USB 3.0-baserede lagernøgle, der er på størrelse med en enkrone, kan nemlig opbevare respektable 128 gigabyte data eller i omegnen af 16 timers fuld HD-video.

Firmaet kalder den selv for verdens mindste 128 gigabyte drev, og det er da heller ikke ret stort. 19,1 mm x 15,9 mm x 8,8 mm hedder dimensionerne. 

Til gængæld kommer du til at slippe 120 dollar eller 800 kroner.

Til os med fede fingre

Til os, der har lidt tykkere fingre og lidt ekstra plads i bukselommerne, kan en anden USB 3-enhed måske være lidt mere interessant.

Her bliver lagerpladsen så fordoblet til 256 gigabyte.

Dimensionerne er på 56,8 mm x 21,3 mm x 10,8 mm og læsehastigheden er på 100 megabyte per sekund.

Prisen ligger på 200 dollar eller omkring 1.300 danske kroner.

Læs også:
Her er verdens hurtigste SD-kort - du ikke kan bruge


Ny kopisikring til hukommelseskort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere