Artikel top billede

Danske Apple-forhandlere i vildrede om brandfarlige højttalere

Apple har ikke informeret sine danske forhandlere om brandfarlige Beats-højttalere, der formentlig er solgt i tusindvis på det danske marked.

Danske Apple-forhandlere aner ikke, hvordan de skal forholde sig, efter at Apple i sidste uge meddelte, at man tilbagekalder flere hundredetusinde eksemplarer af en højttalermodel af mærket Beats.

Tilbagekaldelsen sker efter eksempler på, at højttalerne kan bryde i brand under brug.

Der er tale om et sæt Bluetooth-højttalere, som sælges under navnet Beats Pill XL. Modellen kan også købes i Danmark, og ifølge Computerworlds oplysninger kan antallet af højttalersæt, der er solgt på det danske marked, løbe op i flere tusinde.

Udover at sælge højttalerne gennem Apples egen onlineshop har danske forbrugere kunnet købe de brandfarlige højttalere hos en række af web-butikker som for eksempel Dustin, Elgiganten, Proshop, Komplett, Føniks og Coolshop.

Computerworld har talt med en række forhandlerne, der alle fortæller, at de ikke har fået besked om de brandfarlige højttalere fra hverken Apple eller deres leverandører. Ingen af de forhandlere, som Computerworld har talt med, ønsker dog at udtale sig til citat.

Et engelsksproget opslag på Apples hjemmeside er dermed indtil videre it-gigantens eneste bud på , hvordan danske forbrugere og Apple-forhandlere skal forholde til risikoen for, at der går ild i deres Beats-højttalere.

Udover Apples direkte salg gennem sin egen web-butik kan selvstændige forhandlere bestille Beats-produkter hjem via distributørerne Tech Data og Ingram Micro. Heller ikke distributørerne er blevet orienteret direkte af Apple.

Computerworld har forgæves forsøgt at få Apple i tale. Vi ville blandt andet spørge om de udgaver af Beats Pill XL, som er leveret til det danske marked også er i fare for at bryde i brand.

Desuden ville vi gerne spørge hvor mange og ikke mindst hvilke forhandlere, der sælger den pågældende model, og hvor mange eksemplarer der er solgt i Danmark.

Læs også:
Apple advarer: Dine højttalere kan gå i brand

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer