Artikel top billede

Dansk it-firma vinder Microsofts verdensmesterskab i cloud

Global hæder til cloud-firmaet Adactit, som efter bare tre år nu er blevet kåret som verdens bedste Microsoft cloud-partner.

Direktør i cloud-forhandleren Adactit, Jesper Grønbæk, kan godt lægge sin pæneste skjorte i kufferten, når han i den kommende måned tager afsted til Microsofts årlige partnerkonference i Florida i USA.

Grønbæk og hans 20 mand store firma er nemlig netop blevet kåret som softwaregigantens bedste cloud-partner på globalt plan.

Derfor skal han ved næste måneds konference en tur op på scenen for at modtage prisen som vinder af Microsofts verdensmesterskab i cloud.

Jesper Grønbæk ser kåringen som en anerkendelse af, at Adactit ikke bare nøjes med at sælge produkter, men også hjælper kunderne med at udnytte alle dele af Microsofts cloud-teknologi.

"Vi ser hæderen som en bekræftelse på, at vi møder kunderne på den rigtige måde. For teknologien skal selvfølgelig implementeres rigtigt, men det er oftest kun 20 procent af processen. De resterende 80 procent handler om at forstå kundernes forretning og sikre en ordentlig ibrugtagning fra vision til reel forankring," siger Jesper Grønbæk.

Sørger for at kunderne også bruger teknologien

Det er også grunden til, at Adacits flok af medarbejdere udover teknikere og udviklere også tæller konsulenter med speciale i forandringsledelse, fortæller Jesper Grønbæk.

"Vi prøver at undgå at blive et it-firma, der bare installerer noget software og nogle systemer og så går sin vej igen. Vi er rigtigt gode til at sikre, at teknologien bliver brugt, som den er tiltænkt. Så vi arbejder sammen med kunderne forandringsledelse og forankring af vore løsninger, så teknologien understøtter kundernes hverdag," siger han.

Hvilke personer er det så, I taler med hos kunderne?

"Det er faktisk oftere folk, der har ansvar for kundens forretning. Det kan være i HR, kommunikation eller den øvrige forretning, men selvfølgelig taler vi også med de visionære CIO'er."

Hvad taler I med dem om?

"Det handler om kundens forretning, og hvordan deres medarbejdere i forskellige afdelinger arbejder, og hvor de kan finde de største forbedringspotentialer i de forretningsprocesser som teknologien kan understøtte."

Det er kun godt tre år siden, at Jesper Grønbæk stiftede Adactit, som fra dag et har fokuseret et hundrede procent på at levere Microsofts cloud-løsninger som Office 365 og Yammer.

Han kom dengang direkte fra jobbet som ansvarlig for Microsoft danske cloud-forretning.

Undervejs har han allieret sig med de to af softwaregigantens danske koryfæer, den tidligere direktør i Microsoft Danmark Jørgen Bardenfleth, som står i spidsen for Adactits bestyrelse, og Klaus Holse, som i mere end 10 år har haft en række topposter i Microsoft - blandt andet som øverste chef for Vesteuropa.

Jesper Grønbæk lægger ikke skjul på, at hæderen fra Microsoft styrker hans ambitioner for Adactit, som i 2014 kom ud med et overskud før skat på 800.000 kroner

"Lige nu tjener vi ikke boksen på vores forretning, men vi gør det rigtige. Vi vil gerne være 100 mand og komme ud på det internationale marked med vores egenudviklede apps. Så vi er superambitiøse og har foden på speederen," siger Jesper Grønbæk.


Læs også:[/b]

Microsoft svinger pisken: Flere kunder skal op i skyen

Danske Microsoft-chefer forsvinder op i skyen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere