Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Smartphonens vilde fremmarch: Så hurtigt stiger data-forbruget

Forbrugere verden over kaster sig over smartphones og tablets i en grad, der ændrer internettet og skaber store forandringer i dataforbruget. Webbrowsing fylder mindre og mindre i data-trafikken.

Smartphonen buldrer fortsat frem og er med til at skabe helt nye forbrugsmønstre og øge presset på mobil-netværkene med det voksende dataforbrug.

Her er et par eksempler på udviklingen: 

- I 2020 vil 70 procent af verdens befolkning have en smartphone.

- Antallet af abonnementer vil være mere end fordoblet i forhold til i dag.

- Alene fra første kvartal 2014 til første kvartal i år steg den mobile datatrafik med 55 procent.

Det er nogle af hovedpointerne i den netop offentliggjorte Ericsson Mobility Report, der indsamler tal og statistik fra det globale telemarked og forsøger at forudsige udviklingen i de kommende år.

"Væksten i datatrafik bliver drevet frem af stigningen i mobile data-abonnementer sammen med stigningen i den gennemsnitlige volumen per abonnement. Datatrafikken steg 12 procent fra kvartal til kvartal og 55 procent fra år til år," skriver Ericsson i rapporten.

Data-forbruget tidobles

Ifølge rapporten vil smartphone-data-niveauet i 2020 være 10 gange højere end i dag. 

Mens de fleste formentlig godt har opdaget, at smartphones, tablets og mobile data-abonnementer buldrer frem både her i landet og i verden generelt, så rummer rapporten fra Ericsson også flere interessante detaljer om vores data-forbrug på de nye enheder.

Blandt andet fremgår det, at video vil udgøre 60 procent af dataforbruget på mobilnetværket i 2020 - mod 45 procent i 2014.

Også de sociale netværk er data-slugere, mens klassisk webbrowsing faktisk efterhånden ikke fylder ret meget.

"Mængden af trafik, der genereres ved webbrowsing, vil falde fra 10 procent i 2014 til fem procent i 2020 primært som et resultat af væksten i video-kategorien. Forbrugerpræferencerne skifter mod mere video og app-baseret brug i forhold til webbrowsing," lyder det fra Ericsson.

Læs også: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Samtidig bemærkes det, hvordan tablets og smartphones på hver deres måde er med til at påvirke forbrugsmønstrene.

"Fremkomsten af nye applikationer kan føre til ændringer i størrelsen af de forskellige trafik-typer, men udbredelsen af specifikke enheder vil også påvirke trafik-mikset - eksempelvis er tablets forbundet med en meget højere andel af online video-trafik end smartphones."

Smartphone-skræmen vokser

Endelig skriver Ericsson om trenden med voksende skærmstørrelser på smartphones, hvor en 4,5 tommer skærm i dag betragtes som en medium størrelse, mens phablets og smartphones med skærme på 5,5 tommer og mere bliver stadig mere populære.

Den tendens vil føre til et endnu større forbrug af video og dermed endnu mere trafik i netværket. 

I 2020 ventes det eksempelvis, at 80 procent af den mobile datatrafik vil komme fra smartphones.

Læs også: Fuld fart på mobil-udviklingen: Derfor storsatser COWI og DSB på nye apps

Ericsson har publiceret en række illustrationer af udviklingen. Se dem herunder (klik på billedet for stor størrelse):

Læs også:

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Fuld fart på mobil-udviklingen: Derfor storsatser COWI og DSB på nye apps

GPS-bombe fra Google: Nu kommer Google Maps i komplet offline-udgave




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere