Artikel top billede

Foto: Michael Heigl, CC BY-ND 2.0

I næste uge erklærer Apple åben krig mod Spotify

I næste uge vil Apple præsentere en ny stor musiksatsning, skriver flere amerikanske medier.

I næste uge skyder Apple den årlige udvikler konference, WWDC, i gang i San Francisco, og ifølge den amerikanske finansavis Wall Street Journal vil lanceringen af en ny streamingtjeneste komme til at spille en central rolle på konferencen. 

Tjenesten vil i følge Wall Street Journal blive rullet ud til forbrugerne med en opdatering til iOS, der vil blive udsendt i slutningen af juni. Altså blot få uger efter præsentationen i næste uge.

Det ventes ligeledes, at Apple også planlægger at lancere tjenesten til telefoner med Googles Android-styresystem. 

Det vides ikke, om den nye tjeneste vil blive tilgængelig for danske forbrugere. Ifølge den normalt velunderrettede Apple-blog 9to5mac vil den nye tjeneste dog ikke være forbeholdt amerikanske forbruger men ventes at blive gjort tilgængelige for forbrugere i adskillige lande.

Apple hyrer musikstjerner

Apple har gennem de seneste måneder hyret en lang række højtprofilerede radio-værter og dj's, der ifølge Wall Street Journal skal have ansvaret for sammensætte musikken på en række web-radio-stationer, der bliver integreret i tjenesten.

Derudover gættes der på, at Apple ønsker at samarbejde med populære musikstjerner som eksempelvis Pharrel Williams, Drake og Dr Dre om at lancer traditionelle radio-programmer med værter bag mikrofonen.

Sidst nævnte kom dog allerede i stalden hos Apple sidste år, da Apple opkøbte hans firma Beats for en sum, der menes at lyde på knap 17 milliarder kroner.  

Massiv reklamekampagne

Den nye tjenesten ventes ligeledes at blive lanceret med en massiv reklamekampagne i ryggen.

Det er der formodentligt en god grund til, for Apple er kommet sent ud af starthullerne på streamingmarkedet.

Med lanceringen af iTunes, iTunes Store og iPod'en sikrede Apple sig i sidste årti en solid føring på det digitale musikmarked, men den føring har Apple gennem de seneste år sat over styr.

Det er sket i takt med, at en række populære musikstreamingtjenester er vundet frem.

Her skiller den svenske streamingtjeneste Spotify sig ud, som den mest med populære med i omegnen af 60 millioner aktive brugere på verdensplan og en omsætning på knap syv milliarder kroner årligt.

Men tjenestens store udfordring er, at den efter 9 år på markedet stadigvæk har røde tal på bundlinjen. Det skyldes blandt andet, at en stor del af tjenestens brugere anvender en gratis reklamefinansieret løsning.

Samme pris som konkurrenter

Modsat tidligere rygter vil Apples nye streamingtjeneste ikke blive prissat lavere end konkurrenterne, og Apple vil heller ikke som Spotify tilbyde en reklame-finansieret løsning, der er gratis for forbrugerne.

I stedet ventes prisen at ligge på 10 dollar. Præcis samme pris, som Spotifys betalingsløsning, Spotify Premium.

Den nye musikstjeneste lader til at blive en ganske massiv satsning for Apple, og Wall Street Journals journalist Daisuke Wakabayashi skriver på Twitter, at tilbageerobningen af muskmarkedet nærmest er et emotionelt spørgsmål internt i Apple.

Det skyldes angiveligt, at det var et område, der ligger virksomhedes nye afdøde stifter Steve Jobs meget på sinde. Udover den nye musikstreaming-tjeneste ventes det også, at Apple ved næste uges udviklerkonference vil løfte sløret for iOS 9, den næste generation af den ny mobile styresystem, samt den næste generation styresystemet til Mac'en, OSX.

Ifølge rygterne vil Apple ligeledes lancerede den næste generation af tv-boksen, Apple-TV, samt opdateringer til Apple Watch.

Læs også:
Apple spiller med musklerne: Vil presse gratis musik væk fra Spotify 

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Apple har mistet grebet om sin musikforretning - men næste år er løsningen klar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere