Artikel top billede

(Foto: JH Jens Hasse)

DSB starter digitalt idéforum efter kommentarer fra Computerworlds læsere

I starten af 2015 spurgte DSB's digitaliseringsleder om hjælp fra Computerworlds læsere. Det strømmede ind med digitale idéer - og det gav DSB blod på tanden til at åbne et digitalt idéforum, hvor alle kan skrive - og rangordne - gode ideer.

Tilbage i februar 2015 var DSB gæst på Computerworld.dk.

Her bad digitaliseringsleder hos DSB, Thomas Clausen, læserne på Computerworld komme med idéer til, hvordan man med enkle, digitale tiltag kan udvikle DSB.

I første omgang gav det et væld af nye ideer til DSB - hvoraf en del af dem var rettet mod det noget udskældte Rejsekort.

Men det gav også DSB og Thomas Clausen inspiration til i større grad at opsøge konstruktiv kritik, som den DSB havde fået af Computerworlds læsere.

Du kan læse den originale klumme med Computerworlds forslag her.

"Den store interesse fra Computerworlds læsere var dybt inspirerende. Det forsikrede os om, at der var en stor lyst til at bidrage og præge udviklingen af DSB. Det er blandt andet på grund af dette, at vi nu laver en idéportal, hvilket er et naturligt skridt videre," forklarer Thomas Clausen.

Ideportal med prioritering af de nye ideer
DSB's nye ide er en idéportal, hvor du kan tilføje dine egne idéer til, hvordan DSB skal forbedre DSB-oplevelsen.

"Vi kiggede på, hvordan andre danske virksomheder har gjort det samme, men det her handler om hurtigt at komme i gang, så vi valgte UserVoice-platformen. Og indtil nu har det været en fin succes, som vi forventer mange gode idéer ud fra, " siger Thomas Clausen.

Platformen er ikke 100 procent færdig endnu, ifølge Thomas Clausen, men kan og skal udvikles løbende.

Vigtigst er, at det nu er muligt på en enkel måde at få at vide, hvad DSB's kunder ønsker af nye tiltag.

"For at det ikke skal blive en pærevælling, vil de salgs- og produktansvarlige vælge de temaer, kunderne skal tages med på råd om."

"I denne omgang er det billetter og togkortsystem. Derefter bliver forslagene indsamlet og bragt videre til de ansvarlige i DSB," siger Thomas Clausen.

Idéportalen, Minide.dsb.dk, bygger på en idé om, at det ikke bare er nok at få de rigtige idéer ind, men at brugerne også skal kunne prioritere forslagene alt efter, hvor mange, der synes, at det er en god idé.

Lidt på samme måde som internetforummet Reddit er opbygget eller på samme måde, som den amerikanske præsidents underskriftsindsamlingsside tillader.

Det var på sidstnævnte, at Obama blev foreslået at bygge en dødsstjerne, hvilket han svarede på med en kølig, men munter tone.

Du kan selv give dine forslag eller stemme på eksisterende forslag her: Minide.dsb.dk

Læs også: DSB's CIO: Derfor taler jeg meget sjældent om teknik




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere