Artikel top billede

Sådan vil Android, iOS og Windows sælge i de kommende år: Tror du på forudsigelsen?

Ny markedsanalyse giver et bud på, hvordan smartphone-platforme som Android, iOS og Windows kommer til at sælge i de kommende år.

Android kommer i det store hele til at holde skansen, iOS vil falde et par procentpoint, og Windows kommer til at vokse.

Det er vurderingen af, hvordan smartphonemarkedet vil udvikle sig i de kommende år - ifølge analysefirmaet IDC.

markedsanalysen fra IDC kan man læse, at antallet af smartphones, der sendes ud til forbrugerne, samlet set ventes at vokse med mere end 11 procent i 2015.

Det er en del lavere end væksten på over 27 procent, der blev realiseret sidste år, men dog fortsat en pæn vækst.

Android stadig en klar nummer et

IDC forventer, at Android i 2015 vil lande på en markedsandel på 79,4 procent, og at antallet af 'smartphone-shipments' med denne platform vil stige med 8,5 procent i forhold til 2014.

iOS-platformen, der i øjeblikket storhitter med udgangspunkt i iPhone 6, vil lande på en markedsandel på 16,4 procent - og der vil blive sendt 23 procent flere iPhones på markedet i år i forhold til sidste år.

Windows Phone og det kommende Windows 10 til smartphones vil lande på en markedsandel i 2015 på 3,2 procent ifølge IDC.

Der vil blive sendt 34 procent flere Windows-baserede smartphones afsted fra producenterne i år i forhold til sidste år, mener analysefirmaet.

Og i 2019 bliver situationen...

Springer vi så frem til smartphonemarkedet i 2019, så forudser IDC, at Android vil ligge på en markedsandel på 79 procent - altså stort set status quo - mens iOS vil være faldet et par procentpoint til 14,2 procent.

Til gengæld vil Windows som platform være vokset til en markedsandel på 5,4 procent, venter IDC.

Det skal bemærkes, at adskillige markedsanalyser af denne art tidligere har taget fejl, hvad angår væksten for Windows på smartphones.

Det er dog ikke desto mindre interessant, at IDC altså venter, at kun Windows vil kunne øge markedsandelen fra 2015 til 2019, mens Android bliver status quo, og iOS vil falde.

Analysen er blandt andet baseret på, at væksten klinger af på smartphonemarkedet i Kina, hvor Android fylder meget.

Samtidig får kineserne i stigende grad smag for egne platforme.

At Microsoft nu igen oplever noget medvind med de store forventninger i markedet til Windows 10, må formodes at være en af årsagerne til den ventede vækst for Windows på smartphones - selvom IDC ikke skriver dette direkte i analysen. 

Men hvad tror du? Hvordan vil smartphonemarkedet udvikle sig i de kommende år? 

Læs også:

Windows Phone elimineret: Sådan skal Windows 10 køre på din smartphone

Apple skovler penge ind: Så vildt er det gået for sig i årets første tre måneder

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere