Artikel top billede

Foto: Mikkel William Nielsen. (Foto: Mikkel William Nielsen /)

HTC sadler om i Danmark og Norden: Ny administrerende direktør

HTC har netop udnævnt en ny administrerende direktør i Norden.

HTC, der for blot to måneder siden ansatte ny global CEO, sadler nu også om i den nordiske del af forretningen.

Jan Costa Thiele bliver ny ny nordisk ansvarlig for HTC og country manager, meddeler selskabet.

Han overtager dermed styringen fra Peter Frølund, der i stedet skal være administrerende direktør for HTC i Storbrittanien og Irland.

"Ud over smartphonekategorien har vi netop offentliggjort en række nye enheder, hvor blandt andet vores Virtual Reality-headset, HTC Vive, der kommer på det globale marked i 2015, har fået en fantastisk modtagelse. Disse nye enheder er et vigtigt skridt for HTC, og det er en stor ære at være med til at tage de skridt sammen med teamet i Norden," udtaler Jan Costa Thiele i en pressemeddelelse.

Han har tidligere været salgsansvarlig for HTC i Tyskland, Østrig og Schewitz.

"At bringe HTC til Norden har været en helt fantastisk rejse, som jeg startede på tilbage i 2006. I 2013 fik jeg ansvaret for markedet i Storbrittanien og Irland, og for at kunne vækste markederne yderligere, har jeg brug for at dedikere al min tid her," udtaler Per Frølund, der altså nu ikke længere skal stå i spidsen for HTC i Norden. 

Har svært ved at følge med

I marts måned ansatte HTC ny global CEO, Cher Wang.
Hun er medstifter af HTC og var tidligere bestyrelsesformand i selskabet, før hun overtog direktør-posten efter Peter Chou.

HTC blev stiftet helt tilbage i 1997 og var således blandt pionererne på markedet for de mere avancerede mobiltelefoner, lommecomputere og smartphones.

Selvom HTC's produkter i disse år både vinder priser og får gode anmeldelser, har selskabet svært ved at følge med, hvad angår markedsandele.

I Gartners opgørelse over det globale smartphone-salg i hele 2014, er HTC ikke at finde blandt de fem største - Samsung, Apple, Lenovo, Huawei og LG - men derimod i kategorien "andre", der har en samlet markedsandel på 43 procent.

Den mindste af de fem store, LG, har en markedsandel på 4,6 procent, så vi ved altså, at HTC har mindre end det på globalt plan.

HTC lancerede for nylig lanceret One (M9), selskabets nye topmodel, der skal tage over efter den HTC One, der i 2014 vandt prisen som verdens bedste smartphone på Mobile World Congress.

Læs også:

HTC har verdens bedste smartphone - men taber på markedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere