GPS-modtagerne har gennemgået en stribe ændringer i gennem årene, hvor den væsentligste nok er, at modtageren har fundet sin plads i mobilerne.
Men nu er et nyt gennembrud på vej.
Forskere fra universitetet i Austin, der ligger i den amerikanske stat Texas, har nemlig strammet alvorligt op på præcisionen.
Teknologien giver en nøjagtighed på en enkelt centimeter, hvilket kan gøre GPS'en attraktiv for endnu flere tjenester end i dag.
Den forbedrede præcision kan bliver endnu et værktøj i arsenalet af sensorer og datakraft i den selvkørende bil eller en ny komponent i virtuelle virkelighedsprojekter.
Høje bygninger forstyrrer
Benytter du en korttjeneste på mobilen i dag, har du nok oplevet eksempler på, at du er havnet et ganske tilfældigt sted fremfor din ønskede vejangivelse.
Der er flere fysiske elementer, der kan forstyrre en almindelig GPS. Eksempelvis kan høje bygninger eller atmosfæriske forhold påvirke, hvordan en GPS beregner afstanden til satellitterne, som leverer vejanvisningen.
Texas-universitetet har løst det problem via software, hvilket betyder, at det er en ganske billig måde, at optimere præcisionen på.
På de fleste GPS-enheder modtages tidsinformationer og en unik kode for hver satellit. Disse informationer anvendes til at identificere afsenderen og til at beregne afstanden mellem modtager og afsender.
Begge enheder har altså løbende en talrække, der skal passe sammen og derved fortælle om afstanden mellem GPS og satellit. Ved at foretage denne proces fra flere forskellige satellitter og koble informationerne sammen kan modtageren blive informeret om, hvor på kloden vedkommende befinder sig.
Ud over dette benyttes også enkelte lokale informationer så som information om, hvilken basestation mobilen er koblet til. Det fungerer ganske effektivt på kompakte enheder med små antenner, men metoden giver ikke et resultet, der er mere præcist end indenfor et par meter.
Mange kort linjer
Den nye metode anvender satellitternes frekvenser til at bedømme placeringen. En satellit sender et signal ved 1,57 GHZ, hvilket giver en længde mellem svingningstoppene på 20 centimeter.
Ved at finde frem til hvor mange gange signalet svinger på distancen mellem modtager og afsender, kan man finde en meget præcis afstand.
Ved at lægge de mange korte linjer sammen, måler man altså afstanden mellem enehederne.
Denne metode er ikke ny, men har tidligere krævet en stor antenne for at fungere, hvilket har udelukket mobilen og anden forbrugerelektronik som modtager.
Den nye software fra Texas har optimeret processen, så den nu også kan anvendes med de kompakte antenner.
Ifølge universitetet reduceres fejlmarginen fra at være på størrelse med en bil til at blive på størrelse med en mønt.
I videoen herunder demonstreres projektet i praksis.
Modtageren ind i bilerne
Selv om den bedre positionsopgivelse er opnået gennem software, kan man ikke bare anvende koden ved en opdatering af mobilen.
Softwaren styrer nemlig en speciel GPS-modtager, som forskerne har døbt GRID. Foreløbig er teknologien også kun på testbænken og altså ikke implementeret i telefonerne, men målet er at bygge GRID ind i mobilos.
Forskningsprojektet er blevet til et konkret selskab med navnet Radiosense, der blandt andet samarbejder med Samsung om at få teknologien ind i enhederne.
Men også bilbranchen nævnes som et område, hvor teknologien kan anvendes i forbindelse med de selvkørende fremtidskørertøjer.
Du kan læse mere på universitets webside.
Læs også:
Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys
Sony klar med 'smart'-briller - koster det halve af Google Glass
Test: Samsung Gear S er - næsten - både et smartwatch og en smartphone