Artikel top billede

Microsoft dropper Patch Tuesday i Windows 10

Almindelige Windows-brugere skal med den kommende version 10 ikke vente uger på at få lukket sikkerhedshullerne.

Nyhederne fra Microsoft vælter ud i en lind strøm, efter Satya Nadella har sat sig ind i cockpittet hos verdens største softwareselskab efter Steve Ballmer.

På selskabets Ignite-konference har it-gigantens vicepræsident Terry Myerson overrasket publikum ved at annoncere, at Microsoft dropper sin Patch Tuesday - i hvert fald til privatbrugere - i Windows 10.

Denne lappe-tirsdag, der traditionelt finder sted den anden tirsdag i måneden, bliver i stedet erstattet af løbende sikkerhedsopdateringer, der kan blive udsendt døgnet rundt.

På den måde skal Microsoft-brugere ikke vente dage-, uge- eller i værste fald op til en måned, før de får lappet deres sikkerhedshuller, skriver PC Magazine.

Du kan selv styre opdateringer

De løbende opdateringer bliver sendt ud til alle enheder lige fra Windows-mobiler, -tablets og pc'er.

Business-brugere kan definere, hvilke enheder de ønsker lapper til først. Ligesom enterprise-brugere har mulighed for at stoppe Microsofts opdateringer, hvis deres maskiner er i gang med andre opgaver.

Udover sikkerhedsopdateringer vil også andre softwareopdateringer løbende blive sendt ud til brugerne, forklarer Terry Myerson fra Microsoft.

Privatbrugerne bliver forsøgskaniner

Windows-selskabet har en historik med enkelte sikkerhedsopdateringer, der har været skyld i ekstremt uheldige episoder som eksempelvis sidste års 'Blue Screen of Death'-opdatering.

Derfor forventes det, at sikkerhedskontrollen med de udsendte sikkerhedsrettelser bliver endog meget grundig, da det ellers kan bevirke stor irritation for slutbrugerne - og få katastrofale konsekvenser for virksomhederne.

PC Magazine rapporterer, at privatbrugerne som forsøgskaniner vil modtage sikkerhedsopdateringerne som de første. Herefter ryger sikkerhedslapperne ud til virksomhederne i en månedlig opdatering, som vi kender i dag.

Indtil videre er det uvist, om de automatisk løbende opdateringer kan vælges som manuel installation, så man i det mindste kan fravælge at installere visse sikkerhedsopdateringer.

Læs også:

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod

Satya Nadella: Sådan skal vi tjene penge med gratis Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis