Artikel top billede

SAP skærer danske job væk

Danske ansatte i SAP har resten af måneden til at tygge på et tilbud om frivillig fratrædelse.

En del af de ansatte i den tyske softwarekoncern SAP's danske afdeling har fået tilbud om frivilligt at sige farvel til deres job.

Tilbuddet gælder frem til udgangen af denne måned.

Det bekræfter administrerende direktør i SAP Danmark, Anders Feddersen, overfor Computerworld.

Han understreger dog, at tilbuddet - eller truslen - kun omfatter den del af SAP's 180 danske medarbejdere, som tager sig af såkaldte backoffice-funktioner.

Derimod er udviklere, konsulenter og sælgere ikke en del af øvelsen.

SAP-direktøren kan dog ikke sætte et præcist tal på, hvor mange ansatte, der har fået tilbuddet om frivillig fratrædelse. Han ved derfor endnu ikke, hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet.

En ekstra månedsløn

Udover de almindelige opsigelsesfrister i Funktionærloven, tilbyder SAP en ekstra månedsløn til de medarbejdere, der takker ja.

"Det er en del af den globale løsning, og der skal vi selvfølgelig også tage vores tørn. Vi har valgt, hvad vi synes er en sober model, hvor folk får frit lejde frem til udgangen af maj til at trække sig, i stedet for at vi skal ty til afskedigelser," siger Anders Feddersen.

Tilbuddet om frivillige fratrædelser er en del af en global sparerunde, som blev annonceret i marts i år.

I alt vil SAP-koncernen skille sig af med cirka tre procent af sine 74.000 ansatte. Det svarer til 2.200 medarbejdere.

Nedskæringerne er en konsekvens af en stærkere satsning på cloud-løsninger og produkterne indenfor SAP's HANA-teknologi og Business Network fremfor den ERP-software, som hidtil har været SAP's varemærke.

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

Svensk distributør er SAP's nye spydspids i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel