Artikel top billede

Trods nedtur: Samsung er pludselig igen verdens største smartphone-producent

Samsung plages af enorm nedtur i forretningen. Alligevel er selskabet nu pludselig igen verdens største smartphone-selskab. Se her, hvordan det kan hænge sammen.

Samsung er krise efter halvandet år med konstant faldende omsætning og indtjening, hvilket du kan læse mere om her.

I første kvartal er indtjeningen i selskabets mobil-divison nærmest kollapset med et lodret dyk på hele 57 procent.

Alligevel viser nye tal, at Samsung faktisk har generobret positionen som verdens største smartphone-producent fra Apple, der ellers for tiden nyder storslået succes med de nye iPhone 6'ere.

Set alene på styksalg solgte Samsung nemlig ifølge Strategy Analytics 83,2 millioner smartphones i årets første tre måneder. Apple solgte i samme periode 61,2 millioner iPhones.

Det gør Samsung til den største leverandør af smartphones på det globale marked i første kvartal.

Der er dog også malurt i bægeret. For trods det højeste antal solgte enheder, er Samsungs globale markedsandel faldet til 24 procent. I samme kvartal i fjor havde Samsung en markedsandel på 31 procent.

Samsung er 'stabiliseret'

Ifølge Strategy Analytics er Samsung nu blevet 'stabiliseret' trods udfordringer i Asien, hvor mægtige Kina for alvor er sprunget på iPhone 6-modellerne, der går som varmt brød.

Apples markedsandel er i samme periode steget fra 15,3 procent i første kvartal i fjor til nu 17,7 procent.

Hertil kommer, at Apple tjener langt flere penge per solgt enhed end Samsung, der har mange forskellige modeller i den prisbillige ende, hvor indtjenings-marginerne er langt mindre end i de luftlag, som Apple bevæger sig i.

Det betyder, at den stigende markedsandel ikke har afspejlet sig i Samsungs regnskab, hvor det nu for sjette kvartal i træk ser dystert ud.

Det kan du læse mere om her: Samsung i dyb krise - nedtur har nu varet i halvandet år.

Markedet vokser

Overordnet er det globale smartphone-marked ifølge analysehuset vokset med 21 procent i forhold til de tilsvarende kvartal i fjor.

Der blev verden over solgt 345 millioner smartphones i første kvartal, og selv om en vækstrate på 21 procent andre steder lyder flot, er der faktisk tale om en opbremsning fra en vækst på 31 procent fra første kvartal 2013 til første kvartal 2014.

Under de stor storspillere - Samsung og Apple - finder vi Lenovo, der med nyindkøbte Motorola Mobility under vingerne har en markedsandel på 5,4 procent samt Huawei (fem procent).




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer