Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Danske it-opgaver strømmer til Indien: Derfor foretrækker danske firmaer de indiske leverandører

Interview: Indien er det land, som danske virksomheder foretrækker til outsourcing. Det er der en særlig grund til, lyder det fra sourcing-ekspert.

Danske virksomheders foretrukne leverandører af sourcing-ydelser ligger i Indien.

Det konkluderer PA Consulting Groups og Whitelanes årlige sourcing-rapport, baseret på svar fra flere end 320 respondenter blandt de største købere af outsourcing-tjenester i Norden.

En af årsagerne er ifølge sourcing-ekspert Henrik Ringgaard Pedersen fra PA Consulting, at de indiske outsourcing-leverandører tilgår markedet meget velovervejet.

"Topscorere i undersøgelsen forstår kundernes industri i dybden og er i stigende grad begyndt at etablere sig lokalt," siger han.

Hvorfor lige Indien. Hvad kan de?

"Det handler sådan set ikke om Indien, men om at måden, der arbejdes på. Indien har lang erfaring med outsourcing og kan levere indenfor mange specifikke forretningsområder som eksempelvis forsikring, bank eller produktionsvirksomhed."

"Samtidig har de størrelsen med sig, selv om der faktisk er begyndt at opstå mangel på arbejdskraft i nogle områder."

Hvor meget betyder prisen i den sammenhæng?

"Det er stadig en væsentlig årsag til outsourcing. Men det handler også om fleksibilitet og kvalitet. Det kan eksempelvis være svært for danske virksomheder at tiltrække dygtige SAP-folk. Så kan man i stedet hente hjælpen globalt via outsourcing."

Er outsourcing ikke på vej ud i forbindelse med cloud-tjenester?

"Cloud kan erstatte infrastruktur eller software as a service, mens fordelen ved outsourcing er, at man kan tage sin eksisterende 'speghetti-løsning' og få hjælp til den. Mange finansielle virksomheder har eksempelvis kernesystemer, der ikke bare kan lægges i skyen."

I rapporten kan man ligeledes læse, at den vigtigste drivkraft for outsourcing er omkostningsreduktion, selvom væsentligheden er faldende. Andre væsentlige drivkræfter er adgang til ressourcer samt muligheden for at fokusere på kerneforretningen.

Det er it-infrastruktur og drift, der er den service, som hyppigst outsources.

Tæt på eller langt væk

Undersøgelsen viser desuden, at tre ud af fire af respondenterne allerede i dag anvender nearshoring eksempelvis i de baltiske lande eller offshoring til eksempelvis Indien i forbindelse med outsourcing af deres it-services.

"Hvad er fordelen ved nearshoring?"

"Det kan være opgaver, hvor sprogkundskaberne er vigtige. Et praktisk eksempel er en servicedesk, og i de baltiske lande taler mange eksempelvis dansk. Ligeledes kan der være lovgivning, der har indflydelse på hvor en opgave udføres samt pris."

Med andre ord er it-ud-af-huset blevet en accepteret og er en naturlig del af it-modellen.

"Undersøgelsen viser, at ikke nok med at 75 procent af respondenterne anvender near- eller offshoring, så er tilfredsheden faktisk også høj. 77 procent er tilfredse med deres offshoring og 71 procent med deres nearshoring. Det vidner om et stigende modenhedsniveau hos kunderne, som er mindst lige så vigtigt som leverandørernes."

Det er dog ikke alle opgaver som de danske it-afdelinger ønsker at sende på en lang ferie i udlandet. Det kan du læse mere om her: Imercos it-chef: Her er min vej til en bedre it-afdeling

Læs også:

Dansk CIO handler for 14 milliarder kroner om året: Cloud binder dig på hænder og fødder

Dyrt at holde liv i din egen software: Så meget betaler du




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren