Artikel top billede

Bare et godt råd: Overlad aldrig dit firmas skæbne til en mellemmand

Klumme: Sørg altid for, at hostingvirksomheden har registreret dig selv eller din virksomhed som som ejer af det forretningskritiske website. Det er en rigtig dårlig ide at overlade det til en mellemmand. Se hvorfor her.

Der er kommet et enormt vækstlag af entreprenører, der lever drømmen om selvstændighed helt ud.

Det har skabt en god forretning for webbureauer og designere, der med pakkeløsninger søger for alt fra design af websites til kontakt med hosteren.

Men det kan koste dyrt, hvis man som forening eller nyetableret virksomhed overlader det kedelige papirarbejde til en mellemmand.

Det rummer nemlig en alvorlig faldgrube, som vi hos Brancheforeningen for IT-Hostingvirksomheder får stadig flere henvendelser om.

Hvis mellemmanden står for aftalen med hosteren, bliver webshoppen nemlig oprettet i mellemmandens navn.

Det betyder reelt, at det er mellemmanden, der ejer retten til sitet og retten til at bestemme, hvad der skal ske med det.

Når pengestrømmen løber tør

Hvis mellemmanden beslutter at stoppe med at betale regningerne, bliver webshoppen lukket, uden at den reelle ejer kan stille noget op.

Senest blev vi kontaktet af en kvinde, der bad om vores hjælp med at redde hendes onlinebaserede virksomhed.

En dag var hendes webshop pludselig forsvundet fra nettet. Hun havde ikke adgang til siden, og den fandtes ikke længere på adressen. Hun prøvede igen og fra andre computere. Men lige lidt hjalp det. Webshoppen var væk.

Hun forsøgte at få fat i webdesigneren, der havde stået for det praktiske. Men der var ingen respons.

Derefter kontaktede hun sin hoster, men hosteren havde ingen papirer med kvindens navn på, og selv om det var rigtigt, at de hostede hendes webshop, kunne de ikke bringe den online igen eller give hende adgang til hendes data.

Hosteren er bundet af kontrakten

Hosteren er bundet af sin kontrakt med mellemleddet og kan derfor ikke give adgang eller udlevere data til andre.

Regningerne var ikke blevet betalt, og derfor havde de lukket siden ned.

Efter længere tids detektivarbejde i webdesignerens forskellige sociale netværk lykkedes det at opspore en, der vidste, hvad der var sket.

Webdesigneren, der havde base i Thailand, var død, og derfor var regningerne til hosteren ikke blevet betalt.

Fandt frem til enken

Det hjalp dog ikke kvinden meget.

Men til sidst lykkedes det, at findes frem til designerens enke og få en fuldmagt til webshoppen og domænet.

Med fuldmagten og en dødsattest fra den danske ambassade i Thailand kunne kvinden få overført webshoppen til sig selv.

Men det var en lang proces, og undervejs var hendes virksomhed i overhængende fare for at forsvinde.

Dette eksempel viser, hvor usikkert det er at overlade kontakten til hosteren til en mellemmand.

Hvis mellemmanden dør, går konkurs, sjusker eller ikke vil betale, kan det betyde, at hele din virksomhed er truet.

Så sørg for altid at have dit eget navn på kontrakten med din hoster.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere