Artikel top billede

(Foto: Sladjan Lukic/gratis /)

Microsoft udlover kæmpe-dusører: Kan du finde sårbarheder i softwaren?

En række nye dusører er på spil for dem, der kan afsløre bugs og sårbarheder i Microsofts software.

Der er store penge på spil, hvis man har mod på - og evner til - at finde nye sårbarheder og bugs i Microsofts produkter.

Det er Microsofts dusør-program, der nu udvides, så også den nye Spartan-browser og Azure kommer med. Og samtidig hæves de beløb, der er på spil.

Det meddeler Microsoft på Technet.

"Vi vil betale op til 15.000 dollars (over 100.000 kroner) for kritiske bugs, og som altid mest for bedre dokumenterede bugs med stor indflydelse," skriver Microsoft om den del af dusør-jagten, der nu inkluderer en stribe Azure-tjenester og det nye Sway.com.

Samtidig udloves der nu også dusører for sårbarheder i den nye Spartan-browser:

"Microsofts nye browser vil være indgangen til internettet for millioner af brugere, når Windows 10 lanceres senere i år. At sikre platformen er en top-prioritet for browser-teamet."

Også i forhold til Spartan er der op til 15.000 dollars på spil, hvis man kan dokumentere nye, alvorlige sårbarheder.

Operativsystemerne har de største dusører

De største beløb er dog på spil, hvis man kan finde sårbarheder og metoder til angreb i Microsofts eksisterende operativsystemer, Windows 8.1 og Server 2012 R2.

Her er der 100.000 dollars samt en bonus på 50.000 dollars på spil - altså samlet set mere end en million danske kroner.

"Bug-dusører er en stadig vigtigere del af forskningen i sårbarheder og hele systemet omkring forsvar og vil fortsætte med at udvikle sig over tid," skriver Microsoft.

Du kan læse mere om de konkrete dusører og betingelserne for at deltage i jagten på denne side.

Læs også:

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Microsoft giver fri adgang til Sway - det kan du bruge softwaren til




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere


Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere