Artikel top billede

Sikkerhedsfirma advarer: iOS-sårbarhed kan sende iPhone i uendelig reboot

Hvis dine iOS-apps pludselig begynder at crashe, kan din iPhone eller iPad være under angreb.

Som vi skrev onsdag er der i øjeblikket et stigende fokus på problemet med, at alt for mange apps til eksempelvis Android eller iOS har ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen.

Det skyldes både sjusk og manglende opmærksomhed fra udviklernes side, men også konkrete sårbarheder i en kode, der anvendes til krypteringen.

Netop en sådan sårbarhed kan nu risikere at skabe problemer for iOS-brugere. Det afslører sikkerhedsfirmaet Skycure, der leverer løsninger til mobil sikkerhed.

I et blogindlæg forklarer Skycure, hvordan selskabet i øjeblikket arbejder sammen med Apple om at løse en konkret sårbarhed i iOS 8.

Først begynder dine apps at crashe

I første omgang opdagede Skycure et problem med apps, der crashede, og det, man antog blot var dårligt app-kodearbejde, viste sig efterfølgende at være noget helt andet:

"Dybest set kan angribere ved at generere et særligt SSL-certifikat, genskabe en bug og få apps, der udfører SSL-kommunikation, til at crashe med vilje." 

Med udgangspunkt i den opdagelse udviklede sikkerhedsforskerne for at dokumentere problemet et script, der kan udnytte sårbarheden over WiFi-netværk.

"Da SSL er best practice indenfor sikkerhed og anvendes i stort set alle apps i Apples App Store, er angrebsfladen meget bred. Vi vidste, at enhver forsinkelse i forhold til at lukke sårbarheden kunne føre til alvorlige problemer for virksomheder: et organiseret denial of service (DoS)-angreb kan føre til store tab."

Skycure har derfor kontaktet Apple om problemet, og da sårbarheden endnu ikke er lukket, er det kun få detaljer om angrebsmulighederne, selskabet lægger frem i dets orientering.

Det fremgår dog, hvad konsekvensen af et angreb kan blive:

"En endnu mere interessant konsekvens af SSL-certifikat-parsing sårbarheden er, at det rent faktisk påvirker det underliggende iOS-operativsystem," skriver Skycure og fortæller, at også selve operativsystemet kan crashe under angreb.

"Endnu værre er det, at vi under visse forhold var i stand til at sende enhederne ind i en reboot-cyklus, der gentages igen og igen og kan gøre dem ubrugelige."

Sådan kan angrebet foregå

Skycure, der har døbt den nyopdagede sårbarhed "No iOS Zone", forklarer, at et angreb kan foregå ved, at angriberne opretter et falsk WiFi-netværk, som de får iOS-enhederne til at koble sig til automatisk.

Herefter kan selve angrebet sættes igang, og iOS-enhederne begynder at crashe.

"Tænk over konksekvenserne, hvis man iværksatte sådan et angreb på Wall Street eller måske i de mest travle lufthavne i verden eller store fabrikker. Resultatet ville være katastrofalt."

Mens vi venter på, at sårbarheden bliver lukket af Apple, er der en række anbefalinger til, hvad man kan gøre, hvis man oplever, at apps begynder at crashe.

Kan man komme til at frakoble sig det falske WiFi-netværk, er det naturligvis det mest effektive, men ellers kan man også flytte iPhonen eller iPad'en fysisk, så den kommer uden for rækkevidde. 

Samtidig mener Skycure, at den seneste iOS 8.3-opdatering fra Apple faktisk delvist løser problemet, så derfor skal man hente den opdatering.

Endelig lyder anbefalingen - som altid - at man undlader at forsøge at koble sig til gratis WiFi-netværk, der ser mistænkelige ud.

I de to videoer herunder forklarer Skycure, hvordan SSL-sårbarheden i iOS konkret kan komme til udtryk, hvis din enhed bliver angrebet.

Læs også:

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere