Artikel top billede

NNIT: Halvdelen af vores ansatte vil sidde i udlandet om få år

Om få år vil omkring halvdelen af NNIT's medarbejdere sidde i lande uden for Danmark. Det er en uundgåelig udvikling, mener topchef Per Kogut.

Halvdelen af netop børsnoterede NNIT's ansatte vil om fire-fem år sidde i lande uden for Danmarks grænser.

Sådan lyder det fra selskabets topchef, Per Kogut, der over for Børsen peger på, at udviklingen er uundgåelig.

I dag sidder omkring en tredjedel af NNIT's medarbejdere i afdelinger uden for Danmark med lavere løn-niveau.

Per Kogut siger til Børsen, at det er et 'markedsmæssigt faktum,' at kunderne fokuserer på prisen, når de skal indkøbe it-services.

Det betyder, at selskabet er nødt til løbende at nedbringe omkostningerne for at kunne følge med konkurrencen fra blandt andre CSC, IBM, KMD og andre, der står i samme situation.

Læs også: Fantastisk børsintro for NNIT - aktien steget 40 procent på tre minutter

Ifølge Per Kogut er priserne især kommet under pres på grund af store indiske spillere som Tata og HCL, som ifølge ham er 'gået på hugst' i det danske marked.

"Det har sat en ny dagsorden, hvor pris betyder rigtigt meget," siger han.

Du kan læse mere om de asiatiske it-service-giganters indtog på det danske marked her: Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Kunder vil have lave priser

For både NNIT, IBM og CSC gælder det, at de for at beholde konkurrencedygtigheden i markedet sigter efter at udnytte deres multinationale organisationer.

Både IBM og CSC har i de senere år skåret voldsomt ned på de danske organisationer for på samme måde som NNIT at beholde deres konkurrence-kraft overfor de pris-fokuserede kunder.

CSC meddelte således fornylig, at omkring en tredjedel af den danske medarbejderstab skal væk.

I stedet skal opgaverne efter alt at dømme sendes til det prisbillige Lituaen, hvor CSC har en stor en afdeling.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Også IBM er i gang med at drosle ned for de opgaver, der bliver løst i Danmark. I stedet bliver de også i stigende omfang sendt til lande med lavere lønomkostninger.

Du kan læse mere om IBM's nuværende krise her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 - og flere kan være på vej

Også KMD er i gang med at kigge på udlandet.

Topchef Eva Berneke har tidligere fortalt til Computerworld, at hun 'sagtens kan forestille sig,' at KMD om nogle år har flere udenlandske udviklere ansat end danske.

"Har de [kunderne. Red] fortsat fokus på pris og billigste udvikling, så kommer jeg også til at få flere billige udviklere," lød det dengang fra Eva Berneke.

Det kan du læse mere om her: Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Læs også:

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Asiaterne kommer tromlende: Den nye verdensorden har ramt Danmark

Fantastisk børsintro for NNIT - aktien steget 40 procent på tre minutter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere