Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Nokia gør klar til comeback: Er på vej med første egne smartphones

Nokia er på vej tilbage til smartphone-markedet efter sit store salg til Microsoft. Belært af erfaringerne fra dengang, vil den tidligere finske mobilgigant gribe udviklingen helt anderledes an denne gang.

Den tidligere finske mobilgigant Nokia er bag kulisserne begyndt at varme op til et comeback på smartphone-markedet.

I 2013 solgte selskabet ellers sin mobil-division til Microsoft og indgik samtidig en aftale om, at selskabet ikke ville kaste sig over mobilmarkedet igen før tidligst i 2016.

Samtidig indvilligede Nokia i, at selskabet ikke måtte licensere telefoner før andet halvår af 2016.

Men meget tyder på, at Nokias Technologies med 10.000 patenter under vingerne har gjort klar til netop at udvikle telefoner og licensere dem til en hardware-fabrikant, der kan sælge telefonerne under Nokias brand.

Det skriver recode.net.

Sådan skal comebacket udføres

Indtil videre har Nokia Technologies som den mindste af de tre tilbageværende Nokia-divisioner spyttet to produkter ud.

Det drejer sig om Android-programmet ZLauncher og Android-tabletten N1, der blev luftet på den store mobilmesse i Barcelona tidligere på året og nu solgt under Nokia-navnet i Kina.

Kilder tæt på den finske virksomhed siger dog, at disse to produkter kun er starten fra den afdeling, der har opgraderet på sine ledelsesposter.

Opgraderingen er sket i form af Dolby Labs tidligere direktør Ramzi Haidamus som leder, mens Cisco-chefen Guido Jouret bliver hevet ind som teknologidirektør.

Tanken er her, at Nokia ikke skal genopbygge de samlebånd, som er blevet solgt med til Microsoft. Derimod virker det som om, at selskabet vil designe og udvikle produkterne, som så et andet selskab vil fabrikere, sælge og distribuere.

Udover planerne om et sandt comeback på mobilmarkedet, har Nokia for nyligt lagt en endog meget dyr billet ind på at købe sin franske konkurrent Alcatel-Lucent for at styrke sin position på netværksmarkedet.

Nokia-telefonerne kan vende tilbage - men ikke fra Microsoft


Nokias fald fra tinderne: Sådan mistede giganten grebet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere