Artikel top billede

Christina Toftegaard Nielsen tiltrådte 1. marts som danskernes nye forbrugervagthund. Fotograf Hans Soendergaard. (Foto: Fotograf Hans Soendergaard/www.soendergaard.com / Hans Soendergaard Hans Søndergaard _www.soendergaard.com)

Forbrugervagthund anmelder TDC efter ulovlige opkald

Den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har allerede fået sager at rive i. Senest har hun politianmeldt TDC for ulovlig telemarkedsføring.

Den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen begyndte 1. marts, og hun har halvanden måned efter politi-anmeldt telegiganten TDC.

Politianmeldelsen er sket efter, at tre af teleselskabets kunder er blevet ringet op uopfordret af TDC-folk, der havde et godt tilbud.

Efterfølgende har kunderne klaget til Forbrugerombudsmanden, der i den forbindelse kontaktede politiet med henblik på at få ordensmagten til at efterforske i sagerne.

Kunder ryster på hovedet

TDC har tidligere oplyst, at den ene kunde havde givet sit samtykke til at blive ringet op i forbindelse med deltagelse i en kanal-afstemning. En anden gav samtykke, da han fik udleveret sit SIM-kort i en TDC-butik.

Ifølge Forbrugerombudmandens hjemmeside har begge kunder afvist TDC's forklaring.

I det tredje tilfælde blev en kvinde ringet op og tilbudt et nyt produkt, selvom det kun var hendes mand, der havde givet samtykke til at blive kontaktet telefonisk.

Kan blive til en bøde

Forbrugerombudsmanden skriver følgende på sin hjemmeside:

"Ifølge forbrugeraftaleloven må virksomheder som udgangspunkt ikke ringe forbrugere op med henblik på salg, medmindre forbrugerne selv har bedt om at blive kontaktet. Et samtykke til telefoniske henvendelser skal være en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op."

Derfor angives der også, at en overtrædelse af teleforbuddet straffes med en bøde, der i en lignende sag mod TDC-selskabet Telmore havnede på 25.000 kroner.

Og noget kunne tyde på, at TDC også må punge ud i dette tilfælde.

"Det skal altid stå klart for forbrugerne, hvis de giver samtykke til at blive ringet op med tilbud på produkter. Efter min opfattelse har TDC ikke oplyst disse forbrugere tydeligt om, at de takkede ja til at blive kontaktet via telefon," udtaler den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen på sitet.

Læs også:
Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere