Artikel top billede

Tjen kassen: Find huller i Dropbox og scor dusøren

Har du tjek på sikkerheden, og kan du finde huller eller svagheder i Dropbox, så står firmaet klar med kontant afregning. Den foreløbige topdusør er på 35.000 kroner.

Eksterne sikkerhedsfolk, som finder huller og svagheder i cloud-tjenesten Dropbox, skal belønnes.

Ikke bare med ros, glasperler eller glansbilleder men med kolde kontanter.

Nu vil tjenesten nemlig have skærpet sikkerheden i den populære lagerløsning, hvilket har udmøntet sig i et bug-dusørprogram.

"Ud over test af nogle af de bedste sikkerhedsfolk tror vi samtidig, det er vigtigt, at få så meget hjælp som mulig fra det frivillige sikkerhedsmiljø," skriver sikkerhedsingeniør i Dropbox, Devdatta Akhawe på bloggen med overskriften: Introducing the Dropbox bug bounty program.

Sikkerheden i en stor løsning som Dropbox er naturligvis altid til debat blandt brugerne, og selv om Dropbox har dannet skole for, hvordan man gemmer i skyen, så kan sikkerheden stadig styrkes.

På firmaets Hall of Fame takker man allerede eksterne personer for deres indsats for sikkerheden.

Flere af disse personer vil nu også få efterbetalt et beløb for opdagelserne. Til sammen vil de modtage 10.475 dollar, svarende til omkring 70.000 gode danske kroner.

Intet loft på dusøren

Det bliver mere og mere almindeligt, at store virksomheder belønner tredjeparter som tester og afdækker svagheder i software.

Læs også: Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dropbox anvender HackerOne-tjenesten til rapportering af huller og til udbetaling af dusør.

Som udgangspunkt er det kun core-applikationerne og udviklingsmiljøet, der ligger indenfor dusør-området.

Men selskabet oplyser også, at bemærkelsesværdige fejl i andre Dropbox-applikationer ligeledes belønnes kontant.

Firmaet sætter ikke en øvre grænse for opdagelserne, men oplyser, at den mindste dusør bliver på 1.500 kroner, og den største udbetaling, som firmaet hidtil har punget op med, er på lige godt 35.000 kroner.

Læs også:
Programmør-mangel får Just-Eat-stifter til at udlove stor dusør

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer