Artikel top billede

Dump: Internet Security Threat Report fra Symantec.

Oversigt: Denne browser er ramt af flest sårbarheder

Browseren og de tilhørende indstiksprogrammer rammes hårdt af sikkerhedshuller. Her kan du se hvilke, der får flest slag i sårbarhederne.

Browseren er motorvejen til internettet, og derfor er sårbarhederne i denne form for software ofte kritiske for brugernes sikkerhed.

Læs også: Alle dine browsere er blevet hacket sønder og sammen

Ligeledes er sårbarheder i de indstiks-programmer/plugins, der anvendes af browseren, også mål for masser af angreb.

Sikkerhedsfirmaet Symantec har i den nye rapport, der hedder Internet Security Threat Report, samlet statistikken over hvilken browser, der rammes af flest sårbarheder i perioden 2011 til 2014 samt hvilke indstik, der rammes hårdest af huller.

Google ned - Microsoft op

Den tvivlsomme ære af at være nummer et på den liste, er skiftet i løbet af årene.

Chrome og Safari er dalet ned af listen, mens Microsoft stille og roligt har overtaget tronsædet med den browser, der er ramt af flest sårbarheder.

Kodefabrikken fra Redmond er dog også ganske effektive til at lukke hullerne igen, hvilket tirsdagsopdateringerne er et eksempel på.

I 2012 var browserne samlet set ramt særligt hårdt af sårbarheder med næsten 900 af slagsen fordelt på de fem største browsere i verden.

I 2013 faldt antallet markant til små 600 sårbarheder, mens 2014 har budt på en lille stigning på otte procent i forhold til året før.

Efter Microsoft dukker Google Chrome op på listen med Mozilla Firefox på tredjepladsen.

De indstiksprogrammer (plugin), der produceres af tredjepartsleverandører som eksempelvis Oracle eller Adobe og anvendes af browserne til at løse opgaver som et fortolke Java, er et andet penibelt område for internetsikkerheden.

Masser af angreb sættes ind via sårbarheder i netop denne form for software.

Oracles Java og Adobe Reader og Flash-afspilleren har været meget kritiseret for problemer med sikkerheden.

Læs også: Derfor hænger vi på Java trods store sikkerhedsproblemer

Den kritik kan da også uden problemer aflæses af statistikken fra Symantec.

Det er henholdsvis den gule og røde markering på søjlerne, som du kan se på illustrationen.

Læs også: Google Chrome lukker for Java-baseret NemID.

For at navigere uden om problemerne er rådet, at du skal huske at opdatere dine programmer så snart, der er udgivet lapper fra leverandørernes sikkerhedsudviklere.

Læs også:
Advarsel: Populær browser smaskfyldt med huller

Hackerne vælter ind over særlig applikation - findes på din computer

Alle dine browsere er blevet hacket sønder og sammen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere