Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Direktør Jan Misser fra den 100 mand store it-virksomhed Datacon har vundet en kæmpeordre på den anden side af kloden. Det bliver en af verdens største løsninger på Microsofts Dynamics AX-platform.

Jubel i dansk it-firma efter kæmpe-ordre: Skal levere et af verdens største ERP-systemer

Allerød-virksomheden Datacon skal levere et af verdens største ERP-systemer til global kunde.

Den nordsjællandske it-virksomhed Datacon skal over de næste fem år levere, hvad der bliver en af verdens største ERP-løsninger på Microsofts AX-platform.

Ordren kommer fra den australske rejsekoncern Flight Centre Travel Group, der udover det australske kontinent også opererer på det nordamerikanske marked og i Fjernøsten. Når løsningen er fuldt udbygget vil den have en kapacitet på op til 18.000 brugere.

Den nye ordre har en værdi på op mod 100 millioner kroner, og den er kommet i hus efter halvandet års forarbejde, hvor Datacon har været i konkurrence med flere globale leverandører som Amadeus og Sabre, fortæller Datacons direktør Jan Misser.

"Det virkede som en Davids kamp mod Goliat, da vi først blev kontaktet med henblik på, om vi havde lyst til at gå ind i kampen om at vinde kontrakten for Flight Centre. Vi vidste, at vi havde en konkurrencedygtig løsning, men der er langt fra Allerød til Brisbane, hvor Flight Centre har hovedsæde", siger Jan Misser, administrerende direktør i Datacon.

Hos analysefriamet Herbert Nathan & Co. er chef-konsulent Claus Grunnet-Jensen imponeret over, at det er lykkedes en mindre dansk ERP-forhandler at løbe med den store ordre.

"Målt i antal af brugere er det en meget stor AX-installation. Det bliver spændende at se, hvordan projektet arter sig. Der er ingen tvivl om, at Microsoft er meget optaget af at placere sig højere oppe i ERP-markedet, så Microsoft er givetvis meget tilfreds med, at Datacon har fået denne ordre," siger Claus Grunnet-Jensen.

Har udviklet egen nicheløsning

Allerød-firmaet har de seneste fem år haft sin egenudviklede løsning til rejsebranchen - baseret på Microsofts ERP-system Dynamics AX.

Netop den innovation, som Datacons egenudviklede løsning er bygget på, har været en af de afgørende argumenter for, at den australske kunde valgte at købe dansk.

Jan Misser fortæller, at den første kontakt til Flight Centre Travel Group kom i stand med hjælp fra Microsoft i Australien, som blev bedt om at give et bud på en forhandler, der kunne levere en løsning specielt målrettet til rejsebranchen.

Den forespørgsel landede tilfældigvis på skrivebordet hos danskeren Thomas Gudman, som på det tidspunkt arbejdede for Microsoft i Australien.

Han kunne huske, at der hjemme i Danmark fandtes et firma, som havde udviklet en brancheløsning netop til rejsearrangører.

Det var første skridt i den kontakt, der nu er mundet ud i en femårig aftale.

Aftalen betyder, at Datacon skal levere den software, som blandt andet skal styre håndteringen af betaling for de mange tusinde rejsende, der benytter Flight Centre globalt set.

Bliver en af verdens største løsninger

"Vores løsning, der er bygget ovenpå Microsofts Dynamics, var med til at rykke Flight Centre det sidste stykke i retning af den nye platform," siger Jan Misser som fortæller, at en mindre gruppe Datacon-medarbejdere permanent skal udstationeres henholdsvis i Brisbane i Australien såvel som i Boston og New York.

Og hvis alt går efter planen, kommer aftalen som nævnt til at skæppe i kassen hos Datacon med en samlet omsætning på op til 100 millioner kroner.

Den australske ordre har også fået Datacon til at overveje at åbne et selvstændigt kontor i Australien som et springbræt til at lave yderligere forretninger på markedet "down under".

Læs også:

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Datacon brændte sig på jysk eventyr




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere