Artikel top billede

YouTube leger med ekstrem opløsning til dine videoer

4K med 60 billeder per sekund. Nu kan du selv teste din hardware på YouTube, men det trækker tænder ud. Se med her, hvis du kan.

YouTube eksperimenterer med video i ekstrem kvalitet i form af 4K-opløsning og 60 billeder per sekund.

4K-opløsningen har som bekendt været omtalt i en rum tid, men det er stadig begrænsede muligheder for at udnytte opløsningen fuldt ud.

Nu fortæller en stribe medier som eksempelvis TechCrunch, at det populære videosted YouTube er på vej til at levere fremtidens videokvalitet.

YouTube er nemlig begyndt at eksperimentere med 4K-video med 60 billeder per sekund.

YouTube har ikke set fortalt om projektet officielt, men netstedet har sammensat en spilleliste med en håndfuld videoer, hvor du altså har mulighed for at stille afspilningskvaliteten helt op til 2160p-opløsning med 60 billeder per sekund.

Der er stadig tale om en meget begrænset mængde videoer i denne omgang, der blandt andet tæller en video, som viser et vulkanudbrud og en asiatisk musikvideo.

Ligeledes er det heller ikke alle videoerne, der er indspillet i 4K-opløsning med 60 billeder.

En af dem er eksempelvis optaget med en Samsung Galaxy Note 3, der maksimalt kan optage 4K med 30 billeder per sekund.

Trækker din hardware i knæ

Der er altså stadig tale om et eksperiment, men uanset hvad, så har du altså mulighed for at afspille ekstrem videokvalitet via Youtube, hvis du altså har det nødvendige udstyr.

Ud over en 4K-skærm skal du nemlig også have en solid mængde potent hardware og naturligvis en heftig internetforbindelse.

Netsiden MacWorld har eksempelvis forsøgt sig med en maskine med otte kerner, et helt nyt GeForce Titan X-skærmkort, 4K-skærm og en internetlinje på 25 Mbit/s.

Det hakkede stadig.

Hvis du ikke er forsynet med den nødvendige hardware, er den enorme opløsning faktisk bare et element, der trækker kvaliteten ned. Afspilning i en lavere opløsning giver nemlig en langt bedre billedopløsning.

Du kan selv teste om din hardware er god nok på spillelisten, der er lagt ud på YouTube.

Eller se videoen herunder. Husk at du selv skal vælge den høje kvalitet.

Læs også:

Test: 4K-skærm fra Samsung er en fryd for øjet

ARM lancerer nye processorer: 50 gange kraftigere end for bare fem år siden

Test: Så meget plads får du på skrivebordet med gigantisk 21:9 skærm




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere