Artikel top billede

Foto: Andrew McRobb/RBG Kew. (Foto: RBG, Kew / Andrew McRobb)

Forsker udfører gammel CW-aprilsnar med RFID-chips, Rasperry PI og humlebier

I Storbritannien er den royale botaniske have i gang med et forsøg omkring, hvordan bier spreder pollen fra sjældne planter. Til det formål er man i gang med at teste en ganske alternativ teknologisk løsning.

For otte år siden skrev Computerworld en 1. april-historie om, at den danske biavl skal digitaliseres ved at få placeret RFID-chips mellem vingerne, så man kunne monitorere de enkelte biers adfærd.

Den historie ser nu ud til at få reel luft under vingerne i Storbritannien.

"Vores forsøg er absolut ingen joke," forklarer teknisk chef for selskabet Tumbling Dice, Dr. Mark O'Neill, til Computerworld over en telefonforbindelse fra Storbritannien.

RFID-chips og Raspberry Pi

Han har i en seks måneders periode forsøgt at parre humlebier med RFID-teknologi, der normalvis bruges til at føre tilsyn med paller i et varehus.

Biernes RFID-chips med målene 8 millimeter x 4,8 millimeter er udstyret med en specieldesignet antenne.

Den antenne har Dr. Mark O'Neill modificeret, så den er tyndere og har en rækkevidde på op mod 1,2 meter, der er længere end de antenner, der normalvis bruges.

RFID-modtageren får derefter signalerne fra bierne ind, hvorefter de overføres til en Raspberry PI-computer, som plotter målingerne ind på et kort.

"Hvordan vi præcis har modificeret udstyret, vil jeg helst ikke tale om, da vi har ansøgt om et patent på netop den teknologi," forklarer Dr. Mark O'Neill.

Hvordan ville japanerne gøre det?

Han fortæller derimod gerne, at Kew Gardens (den britiske botaniske have, red.) er involveret i et forsøgsprojekt med de RFID-udstyrede bier.

Haven ønsker blandt andet at undersøge faldet i antallet af humlebier samt pollentransport fra forskellige, sjældne planter.

Indtil videre har den slags opgaver været løst ved simpelthen at sætte sig ud i naturen og observere bierne.

Men Mark O'Neill med en doktorgrad i henholdsvis Fysik og Engineering med speciale inden for computervisualisering herunder satellit-kortlægning havde en anden ide med pollen-transporterne.

"Vi tænkte på, hvordan et japansk hightech-firma ville løse opgaven, og derfor mente vi, at et design med robotobservation var vejen frem, så bierne kan overvåges døgnet rundt," fortæller Dr. Mark O'Neill, som ifølge eget udsagn har været amatør-entomolog (insekt-forsker) i henved 30 år.

"Målingerne går blandt andet på, hvordan bierne bevæger sig, observation af biernes lyst til forskellige blomster, og alt dette førte til vores system, der kan visualisere pollentransporten," siger han til Computerworld.

Chips limet til bierne

For at få de små RFID-chips sat fast på bierne, bliver insekterne først afkølet, hvorefter chippen bliver limet til biens krop.

Ifølge Dr Mark O'Neill skader det ikke de 50 involverede humlebier, som teknologien indtil videre er blevet testet på i store drivhuse for at teste konceptet.

"Vi håber på, at de vi inden for de næste 18 måneder kan komme ud i naturen og køre rigtige forsøg. Kew Gardens driver projektet fremad, mens vores opgave er at samle de tekniske dele," runder Mark O'Neill interviewet af med.

Du kan læse mere om forsøget på Kew Gardens hjemmeside

Du kan også i nedenstående video se, hvordan teknologien på bierne virker i de hidtidige forsøg:

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere