Artikel top billede

Dansk softwarehus fyrer hver 10. medarbejder - er presset på priserne

Pres for lavere priser fra de kommunale kunder tvinger Silkeborg Data ud i en stor fyringsrunde. Det koster hver 10. medarbejder jobbet.

Det østjyske it-firma Silkeborg skiller sig af med hver 10. medarbejder i en stor fyringsrunde, som koster 21 ansatte jobbet.

Fyringerne rammer bredt i virksomheden og går ud over udviklere, konsulenter, supportere og projektledere.

"Det er korrekt, at vi i går desværre har opsagt 21 medarbejdere. Baggrunden er, at vi igennem en årrække er vokset en hel del. Så er det også naturligt, at vi på et tidspunkt skal ind og trimme organisationen, så vi kommer til at stå stærkere forretningsmæssigt," siger direktør Brian Busk til Computerworld.

Silkeborg Data, der indtil i går havde 210 ansatte, har i en længere årrække levet godt af at levere lønsystemer til en række kommuner - ofte i skarp konkurrence med KMD - og firmaet har flere år i træk leveret tocifrede vækstrater.

Men de kommunale kunders stigende pres for lavere priser gør det ifølge direktør Brian Busk nødvendigt at effektivisere forretningen, hvis man stadig skal gøre sig håb om stå forrest, når kommunerne udbyder deres kontrakter.

"Vi er presset på, at den offentlige sektor er underlagt sparekrav, så de skal købe mere ind for færre penge. Det kan man tydeligt mærkes, når man er leverandør. Vi skal lave mere produktudvikling for færre penge, og vi skal sælge det billigere," siger Brian Busk

Skal bevare konkurrenceevnen

Silkeborg Data havde i 2014 et rekordoverskud før skat på 58 millioner kroner ud af en omsætning på 274 millioner kroner. Brian Busk vil ikke sige noget konkret om udsigterne for de økonomiske resultater i indeværende år. Men det bliver under ingen omstændigheder noget, der tåler sammenligning med 2014.

"Vi foretager massive investeringer i produktudvikling, og derfor kommer vores regnskab for 2015 ikke til at se ud på samme måde som i 2014. Men det her handler ikke om, hvordan vores regnskab skal se ud, men derimod at bevare vores konkurrencevene, så vi fortsat kan være førende på det her område," siger han.

Silkeborg Data blev i slutningen af 2013 overtaget af kapitalfonden Axcel, som købte selskabet af Jyske Bank for omkring 300 millioner kroner. De nye ejere har efterfølgende indsat it-veteranen Mogens Elsberg som bestyrelsesformand.

Læs også:

Opkøbt jysk succesfirma vil satse på to it-kæmper

KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis