Artikel top billede

Cher Wang er ny CEO i HTC.

Hårdt pressede HTC ansætter ny administrerende direktør - her er hun

HTC producerer glimrende smartphones, men har svært ved at følge med på markedsandelene og kæmper med røde regnskaber. Nu ansætter selskabet en ny administrerende direktør og varsler nye tider.

Cher Wang er navnet på den nye administrerende direktør i smartphone-selskabet HTC.

Hun er medstifter af HTC og har indtil nu fungereret som bestyrelsesformand, men skal nu overtage direktør-posten efter Peter Chou.

"Peter Chou vil skifte til en ny strategisk rolle og lede den fremtidige produktinnovation," meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

HTC blev stiftet i 1997 og var blandt pionererne på markedet for de mere avancerede mobiltelefoner, lommecomputere og smartphones.

Selvom HTC stadig producerer glimrende smartphones, der både vinder priser og får gode anmeldelser, har selskabet specielt i de senere år haft svært ved at følge med i det vilde ræs på markedet, hvad angår markedsandele.

I Gartners opgørelse over det globale smartphone-salg i hele 2014, er HTC ikke at finde blandt de fem største - Samsung, Apple, Lenovo, Huawei og LG - men derimod i kategorien "andre", der har en samlet markedsandel på 43 procent.

Den mindste af de fem store, LG, har en markedsandel på 4,6 procent, så vi ved altså, at HTC har mindre end det på globalt plan.

Nye tider i industrien

HTC selv ser dog nu nye tendenser på markedet, lyder det i pressemeddelelsen.

"Vi ser hurtigere forandringer i industrien, hvor smartphonen bliver vores personlige 'hub', der tilslutter os en voksende verden af enheder. Vi var pionerer i smartphone-industrien; nu overfører vi den tankegang for at kunne realisere potentialet i en ny generation af produkter og tjenester, der er koblet sammen."

Cher Wang udtaler videre: "Som den entreprenør, jeg er i hjertet, er jeg begejstret for at se så mange nye muligheder, og det er mig en ære at acceptere denne mulighed for at hjælpe med at forme den næste etape i HTC's udvikling."

HTC skriver, at den nye direktør i de seneste to år i stigende grad er blevet involveret i forskellige aspekter af forretningen, så Peter Chou har kunnet fokusere mere på produktudviklingen - og nu er tiden så kommet til at tage skridtet fuldt ud.

i 2013-årsregnskabet havde HTC en omsætning på 6,75 milliarder amerikanske dollars og et underskud på 131 millioner dollars.

Den taiwanske virksomheden havde i det regnskab registreret 16.846 ansatte.

HTC har netop lanceret One (M9), selskabets nye topmodel, der skal tage over efter den HTC One, der i 2014 vandt prisen som verdens bedste smartphone på Mobile World Congress.

Læs også:

HTC har verdens bedste smartphone - men taber på markedet

Førstehåndsindtryk: HTC One (M9) er en konservativ, men smuk telefon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere