Artikel top billede

Mareridts-uge: Uber ramt af tre store møgsager

Taxaselskabet Uber er vant til juridiske sværdslag, men denne uge har været ekstra hård for selskabet i flere store lande.

Det alternative taxaselskab Uber har i den seneste tid været presset af tre rigtige møgsager i Frankrig, Tyskland og Sydkorea.

I Sydkorea er 30 Uber-medarbejdere inklusiv selskabets direktør, Travis Kalanick, anklaget for at drive en ulovlig taxavirksomhed.

Samtidig er selskabets franske hovedkvarter blevet bestormet af fransk politi i forbindelse med en undersøgelse af selskabets aktiviteter, hvor blandt andet telefoner til chauffører er blevet konfiskeret.

Den franske indenrigsminister forbød allerede fra 1. januar Ubers UberPOP-app, der forbinder brugerne med Uber-chauffører, der ikke er uddannet taxachauffører eller er forsikret.

Og i Tyskland er selskabets service også blevet forbudt, efter en dommer har fundet servicen ulovlig og i strid med den tyske lovgivning.

I vores sydlige naboland bliver der således stanget bøder ud på små to millioner kroner, hver gang selskabets chauffører uden en taxalicens samler en passager op.

Det skriver BBC.

Uber slår igen

En talsmand fra Uber siger, at selskabet beklager den tyske afgørelse, og at den repræsenterer en fundamental modstand mod at lade selskabet etablere en tysk service.

Samtidig fastslår Uber, at virksomheden vil fortsætte med at tilbyde limousine- og taxi-service i Tyskland med chauffører, der har papirerne i orden.

Samtidig vil Uber appellere afgørelsen og fortsætte dialogen med de tyske myndigheder for at få kerneservicen op at køre på de tyske veje.

I både Frankrig og Sydkorea lover Uber, at selskabet vil fortsætte sine kampe mod myndighederne for at få lov til at søsætte servicen.

Og Uber må siges at have en vis erfaring i de juridiske sværdslag, da stort set hvert nye land, som selskabet planter sine hjul i, har stejlet og på en eller anden måde forsøgt at obstruere selskabets aktiviteter.

Det gælder også i Danmark, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Dansk-drevet Uber-konkurrent har stor succes i udlandet - chauffør-løn kommer fra drikkepenge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren