Artikel top billede

Microsofts Azure tager stort spring: Skal være platform for internet of things

Microsoft tilpasser nu skytjeneste Azure til internet of things. Platformen gøres klar til, at kunderne kan koble milliarder af enheder på nettet.

Styring af enheder, fjernkontrol og hurtig vedligeholdelse er tre af stikordene for, hvad Microsoft vil hjælpe virksomhederne med, når de vil bygge egne netværk af småting.

Eller det, som i populær tale og på moderne dansk, kaldes for internet of things (IoT).

Funktionerne for internet-i-alt kommer i cloud-platformen Azure.

I første omgang er der tale om en prøveversion, men i slutningen af 2015 skal den endelige platform være helt klar til at sættes i drift.

Byg dit eget netværk af småting

Tillægsfunktionerne får navnet Azure IoT Suite, og ifølge Sam George, der er partnerdirektør for funktionspakken, skal det være muligt for kunderne at køre flere milliarder enheder mod Azure-pakken.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin Computerworld US.

Lanceringen af Azure IoT Suite fandt sted på MS Convergence-konferencen, der i øjeblikket løber af stablen i Atlanta i USA.

Konferencen er kodefabrikkens årlige samlingssted for virksomhedens kunder med store it-løsninger, og det er netop i denne målgruppe, at Microsoft vil finde kunder til platformen.

Analysehuset IDC forudser da også, at der er mange penge at tjene på IoT-løsninger.

IDC forventer nemlig, at denne type indbyggede og automatiserede it-systemer vil udgøre et marked på mere end 30 billioner kroner om fem år.

Billige ting-netværk

Microsoft har snakket om internet of things - eller tingenes internet, som virksomheden foretrækker at kalde det - i lang tid.

Jasper Hedegaard Bojsen, direktør for Apps & Platform hos Microsoft i Danmark har tidligere forklaret det til Computerworld på denne måde:

"Vores vision er ikke længere cloud og mobility. De to områder er virkeligheden, og den slet ikke er til debat. Det er ikke Microsoft, der har sat den præmis, det er bare en betingelse for vores forretning. Nu handler det om at udnytte mulighederne ved at binde de to ting sammen."

Han underbygger sit argument om, at samfundet er blevet mobilt med salgstal.

"Der sælges cirka 300 millioner pc'er om året, og det tal har været rimelig stabilt i de senere år. Men pc-salget udgør kun 14 procent af omsætningen, hvis man tager de mobile enheder, som eksempelvis smartphones og tabletter, med i beregningen. Alle er blevet mobile, og vi er konstant forbundet til nettet," siger han.

Læs også: Dansk forskningsprojekt skal udvikle klippe-stabilt internet

Når det handler om cloud, er han ligeledes fast i mælet.

"Cloud er en forudsætning for, at vores dataforbrug kan stige med den hastighed, som vi ser i øjeblikket, og at man kan håndtere disse datamængder, der eksploderer. Eksempelvis er 10 procent af alle digitale billeder taget indenfor det seneste år," eksemplificerer han.

Det handler om at binde ting sammen

Skyen giver os altså lagerplads og computerkraft, mens de mobile enheder gør det muligt at holde kontakt til brugeren ligegyldigt, hvor vedkommende befinder sig samt at sende data fra enheden og til skyen.

Og med dette grundlag på plads er Microsofts nye vision også kommet på plads.

"Vi skal blive mere produktive gennem internet of things."

Det er kodefabrikkens nye vision.

"Helt lavpraktisk kan man binde en termostat i boligen sammen med informationer om vejrudsigten og regulere temperaturen på baggrund af vejret."

Informationerne kan så indsamles af fjernvarmeværket, der kan dosere produktionen.

Læs også: Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Et andet eksempel, han bringer på banen er et elevatorfirma, der har placeret sensorer i de sliddele, der anvendes i forbindelse med at hæve og sænke elevatoren. Derved kan delene selv sende informationer om helbredstilstanden til det personale, der skal vedligeholde dem.

"Det er ikke fremtidsscenarier. Det findes allerede, og i teorien kan alle enheder forsynes med sensorer eller it og bindes sammen via skyen," lyder det fra Jasper Hedegaard Bojsen.

Det er Azure-komponenten Intelligent Systems Service, som spiller en hovedrolle i IoT-suiten.

Den platformstjeneste blev demonstreret sidste år, og er udviklet for at understøtte eksempelvis brugen af sensorer og andre datagivende enheder i Azure.

Læs også:

Glem alt om køleskabe der selv kan bestille mælk: Internet of things er her allerede i fuldt flor

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på - også i Microsoft

Jagten på Microsofts nye topchef: Hvad vil du, Satya Nadella?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere