Artikel top billede

Anonymous i krig: Fjern lige disse 9.200 Twitter-konti

Anonymous har sammen med andre hacktivist-grupper offentliggjort en liste på 9.200 Twitter-konti, som de vil have lukket. Eksperter sår tvivl om, hvorvidt man på den måde rammer de rigtige folk.

Den politiske hackergruppe Anonymous kæmper ikke med kanoner og granater.

Men de fingerfærdige folk med Guy Fawkes-maskerne har alligevel formået at skade den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

For efter Anonymous' krigserklæring mod IS ovenpå Charlie Hebdo-skyderierne i Paris har hacktivisterne for nyligt offentliggjort en liste på 9.200 Twitter-konti. 

Det skriver The Independent.

Kan slette uskyldige

Disse tusindvis af konti tilhører efter sigende IS eller folk i periferien af den islamistiske organisation.

Med offentliggørelsen af listen håber hackergruppen på, at folk vil anmelde disse konti, så Twitter sletter dem fra sit sociale netværk - og dermed svække en af IS' tunge online-propagandamaskiner.

For det er blandt andet på Twitter, at IS oplyser om sine sejre og hverver nye medlemmer til sin militante organisation.

IS-eksperter har tidligere udtalt, at nedtagninger af online-konti kan være et godt våben mod pr-maskineriet, men faren ligger i, at man får fat i uskyldige menneskers konti

Flere grupper på spil

Meget tyder på, at Anonymous ikke har været alene om at samle listen med de mange IS-kontakter.

Således har online-gruppen XRS One fortalt, at listen er kommet til verden ved hjælp af hundredvis af brugere, ligesom gruppen GhostSec skulle have deltaget på lige fod med Anonymous.

"Jo mere opmærksomhed listen får, des mere sandsynligt er det, at Twitter gør noget for at fjerne disse konti og dermed gøre seriøs skade på IS' evne til at sprede propaganda og hverve nye medlemmer," lyder budskabet fra hackergrupperne.

Indtil videre tyder det på, at Twitter er gået i gang med at fjerne flere af kontonavnene fra sit site, da online-selskabet har en politik imod, at man truer med vold.

Twitter selv truet

Twitter har selv mærket truslerne fra IS, efter det sociale medie slettede IS-profiler fra sitet.

Det skete for et par uger siden, hvor selskabets stifter for nyligt Jack Dorsey blev portrætteret med et sigtekorn henover ansigtet, mens IS også sendte andre dødstrusler mod Twitter-ansatte.

"Jeres virtuelle krig mod os vil afstedkomme en rigtig krig mod jer," lød budskabet dengang fra IS.

Hvordan IS har reageret på den seneste udmelding om, at knap 10.000 af deres og kontakters konti bør slettes, melder historien endnu intet om. 

Læs også:

Anonymous går i krig mod Charlie Hebdo-terroristerne - kan de gøre en forskel?

Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere