Artikel top billede

Drupal-stifter: En kæmpe omvæltning på vej på internettet

Internettet vil gennemgå en markant transformation i de kommende år, så vi til sidst ikke længere vil kunne huske, hvad WWW står for, mener Dries Buytaert, manden bag CMS'et Drupal.

Belgiske Dries Buytaert, der er kendt som manden bag det populære open source CMS Drupal, mener, at internettet står overfor et paradigmeskift.

Drupal-stifteren har skrevet et længere blogindlæg om det, han kalder "The Big Reverse of the Web".

Her argumenterer han for, at vi nu går fra et 'pull'-baseret internet til et internet, hvor 'push' i stedet er udgangspunktet.

"Jeg tror på, at nettet, for at det kan nå dets fulde potentiale, vil gennemgå en massivt fornyelse af arkitekturen i det kommende årti."

"Det nuværende internet er pull-baseret forstået på den måde, at vi besøger websider eller downloader mobil-applikationer. Internettets fremtid er push-baseret forstået på den måde, at internettet vil komme til os," skriver Dries Buytaert, der startede udviklingen af Drupal i 2000, da han studerede på universitet i Antwerpen.

Siden er det blevet et af verdens mest populære CMS'er, og det anvendes i dag på millioner af websider verden over og også på en lang række danske websider, heriblandt Berlingske, DR og TV2.

Derfor er push fremtiden

Dries Buytaert uddyber sin kommentar om, at vi bevæger os mod et push-baseret internet:

"I de næste 10 år vil vi være vidne til en transformation fra et pull-baseret internet til et push-baseret. Når denne store omvæltning er fuldført, vil internettet forsvinde i baggrunden ligesom vores elektricitet eller vandforsyning."

"Vi vil glemme, hvad WWW stod for (hvilket var ret dumt i første omgang)," lyder det fra belgieren, der tilføjer, at han er klar over, at det er nogle ret markante budskaber, han kommer med.

Dries Buytaert forklarer dog, at han bygger sine holdninger på, at vi kommer til at opleve, at digitalt indhold, produkter og tjenester finder os frem for, at vi selv skal lede efter det på internettet.

"Puma vil give os besked om at udskifte vores sko, og Marriott vil automatisk pæsentere dig for ledige værelse, hvis du ikke nåede at skifte fly."

"Internettets dominerende funktion er at lade os vide, hvad der er sket, eller hvad der er relevant, snarere end at lade os finde ud af det," skriver Drupal-stifteren i sit indlæg.

Du kan læse mere om, hvordan denne internet-transformation kommer til også at ændre måden, vi skal tænke webløsninger på, i Dries Buytaerts indlæg her.

Computerworld har i øvrigt for nylig skrevet en del om nogle at de problemer, der følger med et mere push-baseret internet - læs om det her: Push-beskederne vælter frem på telefonen: Har det taget overhånd?

Du kan også læse et interview, vi lavede med Dries Buytaert, da han i 2010 besøgte Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere