Artikel top billede

Fem skarpe til Skat efter årets store it-test: Sådan går det med danskernes årsopgørelse

De første timer tegner godt for Skat. Ventetiden er under 10 minutter. Vi har spurgt it-direktøren, hvordan han selv synes det går.

Skat er kommet solidt fra start på årets travleste dag på skat.dk.

Det er nemlig i dag, at mere end fire millioner danskere kan logge på for at se, om årsopgørelsen giver penge tilbage eller, om der skal betales tilbage.

Det er faktisk gået så godt, at der næsten ingen ventetid er for brugerne. Det plejer der ellers at være.

Læs også: 50.000 i kø: Skal du have penge tilbage i skat?

Jan Topp, it-direktør i Skat. Har det overrasket dig, at det går så smertefrit og næsten uden ventetid er fra morgenstunden?

"Det har været en hektisk weekend og morgen i vores it-afdeling. Ventetiden plejer at være noget længere, men vi bliver bedre og bedre hvert år. Det er ingen overraskelse, at der bliver travlt i dag, men det er meget positivt, at det har kørt så gnidningsfrit, som det har indtil videre. Kan vi holde denne kadence, så er vi rigtig godt tilfredse. Så kan vi nå at servicere omkring tre millioner brugere inden dagen er omme."

Hvad er den gennemsnitlige ventetid her til morgen?

"Sidst jeg var inde og se, var der seks til syv minutters ventetid på websiden, og der er under ti minutters ventetid på en telefonsamtale med Skat."

Er besøgsstrømmen anderledes end sidste år?

Jeg er lidt overrasket over, at der har været små to millioner inde på Skat.dk i løbet af weekenden. Vi åbner jo først officielt i dag. Vi har justeret lidt i løbet af weekenden, hvor ventetiderne har været noget længere.

Hvad skal der til for at ventetiden helt forsvinder?

Det kommer den ikke til. Der er en vis ide i at have lidt ventetid ved skærmen. Hvis vi bare lukkede alle ind på websiden, så ville telefonerne blive overbelastet. Det er en balancegang mellem flere kanaler, hvor der ikke må opstå flaskehalse. Så lidt kø vil der altid være."

Hvordan er det gået med jeres Facebook-support som i afprøver for første gang i år?

"Den er kun halvanden time gammel, men det er gået godt. Der er mange spørgsmål, men folk hjælper hinanden og det er helt nyt," lyder det fra en tilfreds it-direktør i Skat.

Læs også:

Skats it-direktør: Sådan ruster vi os til mandagens klik-storm




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren