20. maj 2013 sætter it-manden Edward Snowden sig ind i et fly på den amerikanske ferieø Hawaii med kurs mod storbyen Hong Kong i det Østkinesiske Hav.
I sin bagage har han digitale lagermedier, som er proppet med tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter fra den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.
Dokumenterne afslører tjenestens massive aflytning og it-overvågning i store dele af verden.
Den beslutning bliver startskuddet til en sand menneskejagt og anklager om forræderi mod den amerikanske stat og Guds eget folk.
Holdningen til Edward Snowdens handlinger er i mange andre lande betydelig anderledes end i hjemlandet.
Mange hylder ligefrem Edward Snowden som en frihedshelt.
Konkrete eksempler på det er tildelingen af den svenske menneskerettighedspris Right Livelihood Award, der ofte benævnes som den alternative Nobelpris.
Begrundelsen for at give den til Edward Snowden i 2014 er blandt andet "for sit mod og dygtighed til at afsløre et hidtil uset omfang af statslig overvågning, der krænker grundlæggende demokratiske processer og forfatningsmæssige rettigheder."
I vores egen lille andedam er holdningen til den amerikanske whistleblower også udpræget positiv.
Ifølge en Voxmetermåling foretaget for Amnesty Danmark mener 68 procent af danskerne, at han har gjort det rigtige ved at afsløre USA's globale masseovervågning.
Enkelte politikere har ligefrem foreslået, at han skal tildeles politisk asyl i Danmark.
Men hvordan vil det danske retsvæsen stille en ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der stikker af til udlandet med tusindvis af tophemmeligstemplede dokumenter og overlader dem til udvalgte journalister?
Ville vedkommende være folkehelt, en ussel tyv eller ligefrem en landsforræder, der kan dømmes til en solid tur bag tremmer?
Læs også: Edvard Snowden gør klar til at vende hjem til USA - han slipper for dødsstraf, lover USA
Hul i lovgivningen kan give op til 12 års fængsel
Ifølge en juridisk ekspert vil en dansk udgave af Snowden blive bedt om at møde op til en straffesag.
"På det punkt vil der ikke være den store forskel på en dansk retssag og den retssag, der venter Edward Snowden, hvis han vender tilbage til USA," vurderer Claus Juul, der er jurist i Amnesty.
Så selv om danskerne er glade for amerikanske whistleblowerens handlinger, så vil den retslige proces i Danmark altså ikke adskille sig væsentligt fra, hvad der arbejdes på af de amerikanske kollegaer, der tolker den slags handlinger noget mere dystert.
I USA blev en anden efterretningsanalytiker og whistleblower, Chelsea Manning (tidligere Bradley Manning), eksempelvis kendt skyldig i både spionage, computerbedrageri og tyveri. Dommen er på 35 års fængsel.
En ekspert i menneskerettigheder mener ligeledes, at der er alvorlige mangler i lovgivningen, hvis situationen skulle opstå i kongeriget.
"I Danmark er der ingen skrevne regler om retsbeskyttelse af en whistleblower. Der er et hul i menneskerettighedsbeskyttelsen, så forsvareren skal argumentere for en frifindelse ud fra en fortolkning af gamle regler eller love, der er blevet skrevet til et helt andet formål," fortæller Christian Harlang, advokat med speciale i menneskerettigheder og indehaver af advokatfirma Christian Harlang.
Han peger på, at der er en stigende erkendelse af whistlebloweres vigtighed i samfundet. Men regelsættet for menneskerettighederne er primært udviklet efter 2. Verdenskrig, hvor samfundet var meget anderledes - ikke mindst på den teknologiske front.
"Vi mangler klare juridiske regler for, hvordan vi skal forholde os til beskyttelsen af demokratiet på den ene side og beskyttelsen af offentlige hemmeligheder på den anden side. I dag står vi i et retstomt rum, der kræver juridisk frihåndstegning ud fra andre love - eksempelvis ytringsfrihedsbeskyttelsen eller nødretlige elementer - der ikke direkte er møntet på whistleblowere," lyder hans analyse.
"Det er et underudviklet område, hvor der ikke er klare regler. Det mangler der."
Den danske Snowden blev dømt skyldig
I Danmark har vi allerede et eksempel på en straffesag, der indeholder mange af de elementer, der også kendetegner sagen om Edward Snowden, dog i mindre skala og omfang.
Her blev den anklagede dømt til ubetinget fængsel.
I 2004 lækkede Frank Grevil, der var major og analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, en række hemmeligstemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste til journalister.
Af papirerne fremgik det blandt, at der kunne sås tvivl om regeringen og folketingets grundlag for at gå i krig i Irak.
Den daværende statsminister i Danmark Anders Fogh Rasmussen (V) havde ellers sagt til folketinget, at det var Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak var i besiddelse af både biologiske og kemiske våben.
Frank Grevils afsløringer viste, at konklusionen om masseødelæggelsesvåben var yderst usikker.
Efter en strafferetssagen blev Frank Grevil dømt og han måtte afsone fire måneders ubetinget fængsel for videregivelsen af de hemmelige oplysninger.
§13 og straffesag i vente
Hvordan ville Edward Snowden være stillet, hvis han kom fra Danmark?
"Udgangspunktet er, at det er strafbart at afsløre hemmelige dokumenter. Han er underlagt en tavshedspligt, og han begår et tyveri. Der ville uden tvivl blive rejst en straffesag, præcis som man vil gøre i USA", fortæller Claus Juul fra Amnesty.
Så en dansk embedsmand, der stak af med hemmelige dokumenter og overleverede dem til en journalist vil ikke kunne undgå en straffesag, selv om de er af vigtighed for offentligheden?
"Nej, han vil ikke slippe for en straffesag. Det er Frank Grevil-sagen et eksempel på. På trods af, at Frank Grevil faktisk viste, at der var begået en fejl på statsministerniveau, så kom han i fængsel. Han kom i fængsel for at sige noget, der var rigtigt."
Den tydelige lov om, hvordan en whistleblower skal behandles i retssystemet, mangler altså. Den eneste mulighed Claus Juulkan pege på vil være at bygge et forsvar op omkring § 13 i straffeloven.
"Det er en regel om nødværge. Den siger, at man kan foretage handlinger, der normalt er strafbare, uden at få en straf, hvis man altså kan bevise, at det skete for at beskytte et større gode. I dette tilfælde kan det være demokratiet, der er det større gode."
"En straffesag vil med stor sandsynlighed handle om, hvordan en fortolkning af denne paragraf kan anvendes til at lade en anklaget slippe for straf, eller om han skal straffes. Under sagen vil den anklagede gøre gældende, at han skal være straffri, fordi der blev handlet i nødværge. Men om en domstol vil acceptere den, er meget tvivlsomt. Frank Grevil blev eksempelvis dømt," siger Claus Juul.
Der skal altså hentes en bestemmelse ind i spillet, der er skrevet til et andet formål, og det er tvivlsomt om domstolen vil acceptere det forsvar.
"Samtidig vil der være et enormt pres på Danmark, hvis dokumenterne involverer andre nationer."
En retssag vil altså handle om, hvorvidt målet helliger midlet? Altså om tyveri og brud på tavshedspligten kan give frit lejde på grund af, at det er vigtigt, at offentligheden får at vide hvad, der sker bag kulisserne i efterretningstjenesten?
"Ja, det er korrekt. Men det vil nok være meget svært at slippe igennem med et forsvar bygget på § 13 om nødværge. Ligeledes ville politi og anklagemyndighed angivelig erklære dørene lukket og kræve hemmelig bevisførelse, fordi, der er tale om hemmelige dokumenter. I Danmark står man ikke i en meget nemmere eller bedre situation, end man ville gøre i USA."
Hvad vil en anklager kræve af straf i sådan en sag?
"Det er en forbrydelse mod staten at videregive fortrolige oplysninger. Det er § 109 i straffeloven, der siger, at den som røber eller videregiver hemmeligheder, der kan krænke statens sikkerhed, vil blive straffet. Den har en strafferamme på op til 12 år. Men det komme selvfølgelig an på, hvilke oplysninger, der er tale om."
Så selv om danskerne i dag elsker Edward Snowdens afsløringer, så vil en rød-hvid whistleblower, der lækker hemmelige oplysninger på linje med amerikaneren, altså risikere op til 12 år bag tremmer.
Læs også:
Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden
Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag