1 / 10
Panzerglass er et dansk firma, som på få år har skabt en forretning ud af at producere glas til skærmbeskyttelse på smartphones og tablets.
Panzerglass er rejst til Mobile World Congress med nyheden om, at det danske firma har udviklet et stykke beskyttelsesglas til den lettere kurvede skærm på en iPhone 6. På standen kan man med en hammer og kniv slå og skære i en telefon.
2 / 10
Telebilling arbejder med afregningsløsninger for televirksomheder og samler både faktura-håndtering, CRM og salg i et og kan skaleres.
3 / 10
2Operate er et netværksfirma med konkurrenter som Ericsson, Nokia og Huawei. 2Operate fokuserer på at give selskabets kunder, teleudbyderne, en lettere vej til at finde fejl i netværkssystemet ved brug af håndtering af al den data, som kommer ind.
Det vil sige, at kundeservice lynhurtigt kan se, hvor fejlen ligger ud fra statistik, frem for at de først skal sende opgaven videre til teknikere.
4 / 10
Dencrypt tilbyder krypteret kommunikation direkte mellem to enheder såsom tablets eller smartphones. I løsningen er et ekstra lag sikkerhed i det, som firmaet kalder 'dynamisk kryptering.'
5 / 10
The Eye Tribe er en dansk startup-virksomhed, som har udviklet en software, der kan følge øjenbevægelser på en skærm.
Det vil sige, at du vil kunne skifte kanal på dit fjernsyn med dine øjne, eller at din telefon tænder automatisk, når du kigger på den.
6 / 10
Zylinc arbejder med samlede kommunikationsløsninger for virksomheder. Når du ringer ind til en kundeservice og bliver stillet om eller skriver dit kundenummer eller lignende ind, kunne det det meget vel foregå på Zylinc's software.
7 / 10
Seluxit udvikler og udarbejder infrastruktur til det store Internet of Things, der med stor hastighed er på vej mod os.
Seluxit befinder sig normalt i Aalborg og har været meget tidligt inde i hele IoT-branchen, da firmaet var et af de første til at lege med i, hvad der dengang blev kaldt "smart homes."
8 / 10
Danalock har produceret en elektronisk lås til din hoveddør, som kan sættes på enhver eksisterende lås. Dørlåsen låses op via din smartphone, som bare behøver være inden for nær afstand, hvorefter låsen automatisk låser op.
9 / 10
Xtel er et dansk firma fra Aalborg, som lever af to produkter. Først og fremmest er Xtel med til at udvikle de chips, som du ser i de fleste smarthones. Selskabet arbejder derudover med at udvikle løsninger for virksomheder inden for embedded eller Wireless-området.
Ved standen havde Xtel en fjernkontrolleret robot, Telenoid, med, som er i færd med at blive udviklet til at hjælpe danske dementpatienter med at have nogen at tale med, da ansigtsminik godt kan virke forvirrende og forstyrrende for demente.
10 / 10
AM 3D har udarbejdet en software, som kan give ikke bare surroundsound-lyd, men 3D-lyd.
AM 3D kan tildele lyd til "GPS"-punkter i software, så der for eksempel i spil kan komme lyd specifikt fra én bestemt figur. Ligeledes har firmaet også udarbejdet musik, så det lyder som om musikken kommer lige foran dig, selvom du drejer hovedet til siden.