Artikel top billede

Alvorlige sårbarheder i routere lukkes: D-Link på vej med ny firmware

D-Link er nu i gang med at opdatere firmwaren på en stribe sårbare routere. Se her, hvornår opdateringen er klar til din model.

De sårbarheder i D-Link-routere, som vi skrev om tidligere på ugen, ser nu ud til at blive lukket.

Taiwanske D-Link skal allerede for flere måneder siden være blevet gjort opmærksom på problemet, der blandt andet betyder, at it-kriminelle potentielt kan få fuld kontrol over routeren. 

På grund af sårbarhederne vil kriminelle i princippet kunne uploade filer til routerens filsystem eller pille ved DNS-opsætningen - læs mere om det her.

Det er dog først nu, at D-Link lapper sårbarhederne i routere af modellen D-Link DIR-820L.

Samtidig oplyser D-Link, at også følgende routere nu får en firmwareopdatering, der skal hindre misbrug:

DIR-626L/DIR-636L/DIR-808L/DIR-810L/DIR-826L/DIR-830L/DIR-836L.
 
"D-Link blev præsenteret for en rapport om tre potentielle sårbarheder i DIR-820L af en tredjepart, der udførte penetrationstest," lyder det fra selskabet.

Fjern-adgang kan give problemer

D-Link forklarer samtidig, at routerne har en funktion til fjern-administration, der som standard er slået fra, og at problemet opstår, hvis brugeren slår den til.

"Hvis brugerne slår denne funktion til, kan de potentielt udsætte enheden for risiko for angreb udefra/internettet."

Samtidig er der også en risiko for angreb fra kriminelle, der er inden for det trådløse netværks fysiske rækkevidde, lyder det fra selskabet.  

D-Links anbefaling er, at brugerne slår fjern-adgangen fra, og at man sikrer, at alle enheder på netværket kræver login.

Her er firmware-tidsplanen

Samtidig skal man opdatere firmwaren, så snart den er tilgængelig.

I dette skema kan du se, hvornår firmwaren er klar til din router:

Generelt problem med sikkerheden i routerne

D-Link er ikke ene om at stå bag sårbare routere.

I sidste måned kom det frem, at adskillige trådløse routere fra Netgear indeholder en sårbarhed, der kan give it-kriminelle adgang til følsomme data fra routeren - eksempelvis adgangskoder og netværksnøgler og oplysninger om routeren og dennes firmware.

Før jul afslørede sikkerhedsfirmaet Check Point sårbarheden Misfortune Cookie, der findes i omkring 12 millioner routere verden over.

Af Check Points liste over de sårbare routere fremgår det, at der er tale om 200 forskellige routere fra en stribe producenter, heriblandt D-Link, Edimax, Huawei, TP-Link, ZTE og ZyXEL.

Det mest skandaløse ved den sag er dog, at den alvorlige sårbarhed lever videre i millioner af routere, selvom der i årevis har eksisteret en patch, der kan lukke hullet.

Læs også:

Ny router-sårbarhed afsløret: D-Link-routere kan kidnappes af kriminelle

Alvorlig sårbarhed i routere kan åbne døren til dit netværk

Alvorlig sårbarhed lever videre i millioner af routere trods advarsler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren