Artikel top billede

Første kig på Microsofts Universal Apps: Alt arbejder sammen

Microsoft har åbnet lidt mere op for kassen med Universel Apps, en fælles kerne for alle Windows 10-apps og programmer. Og det ser slet ikke tosset ud.

Mobile World Congres, Barcelona. Microsoft har åbnet lidt op for kassen med Universal Apps, som er Microsofts bud på, hvordan udviklere skal lokkes til at udvikle apps til Microsofts platforme.

Universal Apps går ud på, at kernen i Windows 10 er den samme på alle Microsofts platforme, hvad end det er på en pc, tablet, smartphone, Xbox eller Microsofts nye holografiske Hololens.

Det betyder, at udviklingen kan gå hurtigt, og designet kan agere responsivt på samme måde, som på hjemmesider på forskellige platforme.

Og ved årets Mobile World Congres i Barcelona viste Steve Elop og co. et par live-demoer - blandt andet Excel, Outlook og Cortana.

To grunde til Universal Apps

Formålet med Universal Apps er tofoldigt: Først skal det give en form for ensartethed og sammenbinding mellem Microsofts platforme, så du hurtigt kan sende en mail, men skal ikke til at slås med synkroniseringsproblemer efterfølgende på andre platforme.

Derudover skal Universal Apps lokke flere udviklere over til Microsofts tjenester. 

Windows Phones har længe fået ros for at være gode telefoner, men har altid fået store tæsk for, at der simpelthen ikke er apps nok, og de apps der er er ofte gamle og uopdaterede.

Eksempelvis tog det Spotify et år at få Windows Phones Spotify på niveau med Android og iOS.

Men da du nu kan lave én app, som kan tilpasses alle Microsofts platforme, skal du altså - i teorien - ikke arbejde nær så meget.

Project Spartan husker alle platforme

I første omgang var det kun Microsofts egne universal apps, som blev fremvist. Først var det Project Spartan, som du også kan læse om her.

Blandt andet kan alle Microsofts platforme nyde godt af den nye renderingsmotor, som er at finde i Project Spartan.

Project Spartan er Microsoft nye browser, som skal overtage i stedet for Internet Explorer.

Først så vi Spartan på Windows Phone, som har et rent design og som selvfølgelig minder meget om den version, vi tidligere på året så på pc.

App'en synkroniserer fra telefonen og over til din pc, hvilket andre platforme som Android og iOS har gjort med deres platforme og browsere i lang tid.

Derefter så vi Outlook, som er den samme version som på pc'en.

Ja, faktisk er det præcis samme program, men som har tilpasset sig mobilen.

Her flyder programmet igen sammen med andre Microsoft-enheder, som du måtte eje, og mails bliver slettet, flyttet rundt og så videre simultant på alle platforme.

Også Excel blev vist frem. Her så vi to forskellige touch-versioner af det samme program på en Windows Phone og på en Surface Pro 3.

Begge steder var det muligt at udføre relativt komplicerede opgaver i Excel, der som bekendt har et hav af muligheder. OneDrive ligger selvfølgelig midt i mellem det hele og gør, at dine data er at finde på alle platforme - hvis du benytter dig af OneDrive.

Læs også:

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Derfor har Microsoft planer om en helt ny browser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere