Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Slut med dårligt mobil-signal: 700 Mhz-båndet åbnes for mobiltelefoni

700 MHz-frekvensbåndet åbnes for brug til mobilt bredbånd i 2020. Det betyder, at mobilhullerne i udkantsdanmark lukkes og hele Danmark får øget kapaciteten i nettet.

Et enigt folketing med SR-regeringen i spidsen har indgået en vækstaftale på it- og teleområdet, der blandt andet åbner for 700 Mhz-båndet til mobilt bredbånd fra 2020.

700 MHz bliver i dag benyttet til udsendelse af antenne-tv, og tv-tilladelserne udløber april 2020, og så kan det bruges til at sende langtrækkende mobilsignaler ud over de danske marker og klitter.

Læs også: Aftale på plads: Disse fire it-områder skal løfte væksten i hele Danmark

"Ved fra 2020 i stedet at anvende 700 MHz til mobilt bredbånd kan der opnås markant bedre dækning for borgere og virksomheder i tyndt befolkede områder, ligesom den samlede kapacitet i nettet vil blive øget. Det forventes at medføre produktivitetsforbedringer i samfundet," lyder det i den politiske aftaletekst.

Her tilføjes det, at Danmarks nabolande som Sverige, Tyskland, Storbritannien, Finland og Holland har også besluttet at frigive 700 MHz til mobilt bredbånd.

Auktion i 2019

Auktionen over 700 MHz-frekvensbåndet forventes at blive afholdt i 2019, hvor der vil være fokus fra det offentliges side på, at de interesserede teleselskaber kan dække borgere og virksomheder i yderområder.

Dette var også tilfældet i 4G-auktionen på 800 MHz, der løb af stablen i 2012.

Denne auktion har dog ikke endegyldigt løst problematikken med dårlige eller slet ingen forbindelser til internet og mobilnet ude i de danske yderområder, selvom antallet af husstande med adgang til 10 Mbit/s er steget markant i de senere år.

Skal opgradere på udstyr

Samtidig gør brugen af 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd det vanskeligere at modtage tv-signaler fra antenner, og derfor skal folk med antenner have opgraderet deres udstyr.

"For antenne-tv-seere betyder frigørelsen af 700 MHz og kravet om ibrugtagning af ny teknologi for bedst muligt at kunne udnytte de resterende tv-frekvenser, at opgraderingen vil blive fremskudt. De vil således inden 2020 skulle investere i et nyt tv-apparat eller supplerende modtageudstyr for fra 2020 fortsat at kunne modtage tv med antenne på ét eller flere af deres apparater," lyder det i aftalen.

Analysehuset Rambøll har i en rapport udarbejdet for Erhvervs- og Vækstministeriet og Kulturministeriet anslået, at opgraderingerne vil koste omkring 900 kroner per husstand.

Det oplyses i aftalen om vækstplan for digitalisering i Danmark, at der i de kommende frekvensauktioner med 1800 MHz i 2016, 900 MHz i 2018 og altså 700 MHz senest i 2019, bliver stillet dækningskrav til yderområderne.

Læs også:
Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere