Artikel top billede

Optimer driften og bliv lige så lønsom som en p-vagt

Klumme De fleste CIO'er skal levere mere for de samme penge. De fremsynede klarer den udfordring ved at skære på basen. Læs her, hvor pengene er skjult.

Enhver CIO er stillet over for kravet om at bidrage til forretningsudviklingen med nye it-løsninger inden for snart sagt alle forretningsområder.

Nye teknologiområder som mobility, big data, 3D-print, Internet of Things og cloud er med til at stimulere forretningens appetit på mere af alt det nye.

Problemet er blot ofte, at pengene ikke følger med. Den moderne CIO skal levere mere med de samme midler.

De mest fremsynede CIO'er finder penge til udvikling ved løbende at skære omkostningerne på basen: På de faste (og undertiden stigende) omkostninger til drift og vedligehold.

Lad os se, hvor pengene er skjult.

Optimering af intern drift

Markedsprisen på basal drift er faldet over 10 procent om året de sidste fem år.

I den samme periode er det lykkedes for virksomheder med store interne driftsafdelinger at følge med markedet ved at bruge samme teknologier og strømline interne processer.

Hvornår har du sidst haft et internt optimeringsprogram? Husk, at denne type projekter er som at ansætte parkeringsvagter i indre by: De tjener deres egen løn ind mange gange.

Optimeringsområder, du skal være særligt opmærksom på, er procesmodenhed, virtualisering, konsolidering, eliminering af unødige fysiske servere, optimering af storage, standardisering af det distribuerede område (pc, smartphone, tablet, print).

... eller outsourcing?

Alternativt kan du overveje, om det er tid til at outsource områder, der ikke længere er strategiske at have internt.

Hvis du har tjekket markedet for to år siden, kan det være tid at checke det igen. Priserne er som sagt faldet en del.

Kan markedet levere en besparelse i forhold til din baseline? Kan markedet levere bedre kvalitet til samme pris?

Moderne aftaleformer indeholder prisreguleringsmekanismer der sikrer, at du får gavn af faldende enhedspriser i markedet.

I dag er det langt mere udbredt at outsource en del af teknologistakken - eksempelvis outsource basal datacenterdrift (server, storage), mens mere forretningskritiske opgaver som applikationsdrift og helpdesk holdes internt.

Det er desuden en god idé at se på besparelsesmulighederne ved at kombinere traditionel outsourcing med cloud- eller hybrid-cloud-alternativer.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at områder som pc-drift og netværksdrift er modnet kolossalt i løbet af de sidste to-tre år. Hvis du ikke har tjekket markedet for disse ydelser, er det måske tiden nu.

Konstant genforhandling

Der er meget stor forskel på, hvor tit virksomheder genforhandler deres aftaler.

Mange lader aftaler løbe år efter år uden at foretage andet end mindre justeringer, mens andre har en praksis med løbende markedsprøvning og konstant justering af aftaler i forhold til aktuelle behov og markedsvilkår.

Den sidste kategori betaler betydeligt mindre for deres it-services, og de er generelt mere tilfredse, fordi aftalerne passer til de aktuelle behov.

Når man opgør timeforbruget på denne praksis (og den kræver ressourcer - tag ikke fejl af det), må man konstatere, at vi igen taler om parkeringsvagter i indre by.

Man kan undre sig over, at der er virksomheder, som har råd til at lade være!

Stram aftalestyring

Sørg for at udnytte alle elementer i dine aftaler.

"Contract Management" hedder det på engelsk, og denne disciplin kræver implementering af processer, governance OG værktøjer.

Contract Management koblet med stram fakturakontrol giver typisk fem procent i reduktioner på den flade hånd i større it-organisationer.

Historien er fuld af innovative og visionære it-chefer, der løb tør for penge, før de nåede det digitale Nirvana.

Vi vil alle helst beskæftige os med det spændende og nye - det var derfor, vi blev tiltrukket af it i første omgang.

Som CIO må du dog allokere mindst 30 procent af din tid på at få optimeret basis.

Det er ikke nok at tro, at denne optimering kommer af sig selv. Den kræver ledelsesmæssig fokus og opfølgning.

Til gengæld vil jeg godt love dig, at pengene er der.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere


Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

05. december 2024 | Læs mere