Artikel top billede

Er du den rigtige it-chef? Her er tre trin til den digitale førertrøje

Klumme CIO'en skal spille en central rolle i de overvejelser, som går forud for beslutninger om Digital Disruption, og som CIO har du alle muligheder for at komme i spil.

En nylig CEO-undersøgelse fra PWC viser, at de teknologiske muligheder vil være den vigtigste faktor, når virksomheder skal blive mere konkurrencedygtige i de kommende år.

Specielt har PWC fokus på 'Digital Disruption', når de leder efter nye forretningsstrategier. 

Med købet af Endomondo og MyFitnessPal for mere end tre milliarder kroner har en sportstøjvirksomhed vist vejen for, hvordan man kan tænke Digital Disruption ind i virksomhedens vision.

Men hvem fik ideen til købet? CEO'en? CMO'en? CIO'en? Eller måske alle tre?

Jeg mener selvfølgelig, at CIO'en skal spille en central rolle i de overvejelser, som går forud for beslutninger om Digital Disruption, og som CIO har du alle muligheder for at komme i spil.

For at få en central rolle i disruption-spillet er det vigtigt, at it-afdelingen har det rigtige fundament.

1. Fokus på agilitet og effektiv leverance

Begræns antallet af store, komplekse it-projekter med høj risiko og store investeringer.

Skru op for fleksible leverancemodeller baseret på pay-as-you-use, og tænk i korte leverance-cykler af de vigtigste løsninger, som direkte understøtter virksomhedens strategiske mål.

Brug cloud-platforme til at initiere nye forretningsinitiativer, og brug det rette miks af standard-, hostede, egne, sociale og mobile applikationer for at sikre hurtige resultater med høj brugsværdi.
Vær parat til prøve nyt, men vær klar til at fejle, skrotte og ændre retning.

2. Agér forandringsagent

Ikke kun for it-projekter, men også for andre strategiske tiltag på tværs af virksomheden, hvor it-afdelingens projekterfaring og teknologiindsigt kan udnyttes.

Rollen som virksomhedens forandringsagent indeholder nogle åbenlyse fordele.

Det bringer it-afdelingen tæt på forretningen, det giver it-afdelingen værdifuld viden om forretningens behov og prioriteter, og det giver it-afdelingen mulighed for at forventningsafstemme og kommunikere ideer og resultater.

Husk at fastholde agiliteten.

Strategiske forandringsprojekter har det med at fejle, hvis de bliver for store og for lange, hvis de bliver for bureaukratiske, og - ikke mindst - hvis de ikke er forankret i toppen. Helt, som vi kender det fra it-projekter.

3. Innovation er nøglen

Virksomheders evne til at innovere er en forudsætning for succes, og det gælder både for private og for offentlige virksomheder. Derfor er det helt afgørende for it-afdelingen, at man bliver opfattet som en innovativ del af virksomheden.

Hvor mange ansatte har din organisation, som bliver målt på at udtænke nye it-løsninger, der udvikler virksomhedens primære forretning? Hvor mange af dine ansatte deltager i forretningsudvikling på lige fod med andre dele af organisationen?

Det kræver nye, forretningsorienterede profiler med forretningsindsigt at udfylde rollen som innovator, og som CIO skal man være i stand til at tiltrække dem og få dem placeret i virksomhedens generelle forretningsudvikling.

Digital Disruption

Med et image som agile forandringsagenter, der leverer effektive, forretningsorienterede it-løsninger til organisationen, er it-afdelingen og dermed CIO'en parat til at deltage i digitaliseringen af virksomhedens vision og strategi.

It forventes at blive den vigtigste faktor for disruptive forretningsstrategier i de kommende år, og it er allerede i dag indtænkt i mange virksomheders vision og forretningsstrategi.

Nu mangler der bare en CXO, som forstår mulighederne med it, og som kan drive processen med at gøre it til en integreret del af virksomhedens innovation og forretningsgrundlag. Jeg ser den moderne CIO som et rigtigt godt bud, hvis ovennævnte tre områder er på plads.




IT-JOB

PensionDanmark

ML Engineer

Danske Andelskassers Bank A/S

IT-konsulent

Arbejdernes Landsbank

Fullstack-udvikler med fokus på AI
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere