Artikel top billede

NNIT går på børsen senest 6. marts - så meget kommer en NNIT-aktie til at koste

NNIT-aktien vil være i handlen på børsen inden for nogle uger, oplyser NNIT. Her er prisen og faldgruberne ved den nye aktie, som NNIT vurderer det.

Det danske it-selskab NNIT går på børsen senest 6. marts.

Selskabet oplyser i et netop offentligjort børs-prospekt, at det forventer, at aktierne til noteringen vil blive solgt for mellem 100 kroner og 120 kroner per styk.

Det vil samlet set værdifastsætte NNIT til mellem 2,5 milliarder og tre milliarder kroner.

Det er i underkanten af det forventede. Eksempelvis har Nordnet tidligere vurderet, at NNIT ville blive værdifastsat til omkring fire milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbisken uden lige.

Det betyder alt andet lige, at en udbudspris på mellem 100 og 120 kroner kan vise sig at blive ganske lukraktiv for investorerne.

Den relativt lave værdi-fastlæggelse kan skyldes, at NNIT i børsprospektet meddeler, at det forventer en vækst i nettoomsætningen for 2015 på mellem fem og otte procent, hvilket er i den lave ende.

NNIT løftede eksempelvis fornylig sløret for selskabets årsregnskab for 2014 med en vækst i omsætningen på 9,3 procent og en vækst i den primære drift på 7,7 procent.

Det kan du læse mere om her: NNIT går på børsen efter endnu et solidt årsregnskab.

Udbudsperioden for aktierne vil løbe fra 25. februar og til senest 5. marts, hvilket altså betyder, at selve noteringen senest vil finde sted 6. marts.

Du kan se NNIT's børsprospekt her: NNIT's børsprospekt

NNIT har for længst meldt ud, at det arbejdede efter en børsnotering, i det Novo Nordisk - der i dag ejer selskabet - står for en stadig mindre andel af NNIT's samlede leverancer.

Du kan læse mere om disse overvejelser i dette interview med NNIT's topchef, Per Kogut, her: NNIT-direktør: Derfor skal NNIT børsnoteres

NNIT var angiveligt i første omgang klar til at offentliggøre børsnoteringen allerede i efteråret, men her blev planerne udsat, da den nordjyske bunker-virksomhed, O.W Bunker, kom ud i stormvejr.

Det kan du læse mere om her: Børsnotering af NNIT udskudt - ventes nu først om et halvt år

Selskabet har i de seneste 10 år hvert år leveret to-cifrede overskudsgrader. I år er overskudsgraden således på 11 procent.

Du kan NNIT's nøgletal her.

NNIT ejes i dag 100 procent af Novo Nordisk, der grundlagde selskabet i 1994 på baggrund af Novo Nordisk daværende interne it-afdeling.

Novo Nordisk og Novo A/S beholder samlet 51 procent af aktierne efter børsnoteringen, mens NNIT selv og de involverede banker kommer til at eje ni procent. De resterende 40 procent af aktiekapitalen vil blive udbudt til salg.

NNIT har alene i de seneste fem år tjent knap 800 millioner kroner efter skat og har omsat for næsten 10 milliarder kroner.

Faldgruberne

NNIT har i en del år leveret solide resultater. Men der er riscici ved selskabet, fremgår det af børsprospektet.

Her peger NNIT blandt andet på, at en 'betydelig andel' af forretningen stammer fra et begrænset antal kunder, hvilket gør selskabet sårbart overfor pludslige forandringer.

Deusden peger selskabet på, at forretnings-områderne er præget af skarp konkurrence, hvor NNIT "muligvis" ikke "vil være konkurrencedygtigt."

Læs også:

Guldmaskinen NNIT buldrer afsted - og der er mere i vente

Otte gode råd fra NNIT: Her er hemmeligheden bag høj vækst

På vej mod børsnotering: Derfor er NNIT en lækkerbidsken uden lige

Salg på vej: NNIT skal sælges i løbet af efteråret

Børsnotering af NNIT udskudt - ventes nu først om et halvt år

Sådan vil NNIT skovle milliarder ind i fremtiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere