Artikel top billede

PET skal have ny it-chef: Det skal du kunne for at få jobbet

Politiets Efterretningstjeneste søger en ny it-chef. Her kan du se, om du har det, der skal til for at nuppe stillingen.

"Friheden, demokratiet og sikkerheden" i det danske samfund får snart en ny tjener, når Politiets Efterretningstjeneste (PET) om kort tid ansætter ny it-chef.

PET har netop offentliggjort et jobopslag for stillingen, som tro mod naturen i tjenestens arbejde er holdt i meget generelle vendinger.

Opslaget nævner for eksempel ikke noget om, hvor mange folk, der arbejder i efterretningstjenestens it-afdeling.

"Det kan vi ikke svare på, fordi vi ikke ønsker at afdække vores kapacitet. Men det er en pænt stor afdeling," lyder det fra Anne Birgitte Barsballe, it- og videnchef i PET.

I opslaget løfter PET dog en smule af sløret for, hvordan man arbejder med sin interne it-arkitektur.

Den nye it-chef skal nemlig også arbejde med "eksekvering af it-projekter" og arkitektur baseret på "rest"-princippet.

Det indikerer, at PET har fokus på at udvikle mere skalerbare og fleksible it-løsninger frem for traditionelle forvaltningssystemer, som vi kender det fra eksempelvis Skat, Tinglysningsretten og Udbetaling Danmark.

"Vi har skiftet vores systemer og platforme ud, efter at vi i forbindelse med en terrorpakke fik en meget stor bevilling fra Folketinget, som vi har eksekveret over de seneste fire år," fortæller Anne Birgitte Barsballe.

Den nye it-chef får desuden ansvaret for at "sikre drift af it-infrastrukturen herunder serverpark, netværk og applikationsplatforme med vægt på it-sikkerhed", som det hedder i opslaget.

Anne Birgitte Barsballe ønsker dog ikke udtale sig konkret om, hvordan PET's it-systemer er skruet sammen og hvilke systemer og platforme man arbejder med.

"Trusselsbilledet forandrer sig ret hurtigt, og derfor skal vi være agile i vores it-understøttelse af forretningen," siger hun.

I efteråret kritiserede Rigsrevisionen den generelle it-sikkerhed i i politiet. Men Anne Birgitte Barsballe afviser, at den kritik har smittet af på jobbeskrivelsen for tjenestens nye it-chef.

"Vi er en efterretningstjeneste, og derfor vi i sagens natur en række regulativer og retningslinier, vi skal leve op til. Derfor er sikkerhed en vigtig komponent i det her job," siger hun.

Så sent som sidste måned begyndte PET sin jagt efter en ny chef for sit særlige "Cyber Center", som har til opgave at arbejde på tværs af PET forskellige afdelinger.

Læs også:

Vild stilling på spil: PET søger ny cyber-sherif - og der skal bruges flere it-folk

Regeringen afsætter en milliard kroner til stor it-overvågningspakke




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis