Artikel top billede

Psykiatrisk klinik begår kapitalbrøler: Afslører patient-navne i masse-mail

Flere psykiatriske patienter har fået det dårligere, efter en klinik ved en mailfejl afslørede identiteten på tusindvis af patienter.

Den svenske psykiatriske virksomhed WeMind med klinikker i Stockholm og Göteborg har jokket godt og grundigt i spinaten, efter at en række it-problemer er gået hånd i hånd over længere tid.

Kulmination på problemerne mod slutningen af sidste år var, at selskabet udsendte en massemail til knap 2.000 psykisk syge patienter, hvor deres navne ikke lagt ind i den anonyme bcc-felt.

Det betød, at modtagerne af masseudsendelsen kunne se hinandens navne og mail-adresser.

Konsekvensen har været, at en psykisk patient har gjort skade på sig selv, mens en anden patient fik forværret sine lidelser og afbrød behandlingen.

Seks andre patienter stoppede også deres behandling efter mail-miseren, skriver Computerworlds svenske søsterblad IDG.se.

Ødelagt it-system baner vejen

En såkaldt lex Maria-anmeldelse har afsløret mail-brøleren.

Lex Maria er det svenske sundhedssystem anmeldelsespligt, der er opkaldt efter en episode i 1930'erne, hvor fire patienter på Maria Hospital i Stochholm døde, efter de havde modtaget indsprøjtninger med desinfektionsmiddel i stedet for bedøvelse.

I den aktuelle sag gik problemer med WeMinds mødebooking-system forud for mail-brøleren. Problemerne med systemet betød, at patienterne ikke dukkede op til de bookede tider.

Klinikapplikationen til patientbesøg spillede sammen med Googles kalender, men det viste sig, at Google ikke længere understøttede import af sessioner fra kalderen til klinikapplikationen.

Derfor måtte patienterne oplyses på mail om, at der i den kommende tid ikke ville blive udsendt bookingbekræftelser eller påmindelses-sms'er.

Her opstod den grove fejl med modtagernes navne.

"Da modtagerne af mailen åbnede for posten, kunne de se de øvrige modtagere i adressevinduet. Berørte patienter har således kunnet se mailadresserne til en række andre patienter på klinikken, og hemmeligholdelsen var altså væk," skriver WeMind i sin lex Maria-anmeldelse i følge iDG.se.

Flere årsager til fejl

WeMind giver i anmeldelsen flere bud på, hvorfor det kunne gå så galt.

Den hyrede it-konsulent, der skulle fikse bookingsystemet, tænkte tilsyneladende ikke på, hvor vigtigt det var holde modtagerne hemmelige for hinanden.

Den ansvarlige chef kontrollerede ikke, at fortroligheden blev opretholdt, og fejlen skete desuden, da virksomheden var under stort tidspres.

"Vi ser meget alvorligt på forløbet. Fortrolighed i vores verden er ekstrem vigtig," lød det fra WeMind-chefen Urban Petterson i december.

Oven på hele forløbet er den hyrede it-konsulent sat på porten.

WeMind skal selv i gang med at undersøge sikkerheden i sin klientapplikation med massevis af personfølsomme da, da applikationen ligger på en hjemmeside, som kun er beskyttet af brugernavn og password.

Læs også:
Dansk læge bygger nyt it-system - sladrer om sygdom hos patienterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere