Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk - næsten umulig at opdage og fjerne

Det amerikanske efterretningsagentur, NSA, har angiveligt fundet en måde at plante avanceret kode i en række af de mest udbredte pc-harddiske. Spion-koden er nærmest umulig at opdage og fjerne.

Det kan meget vel være, at det amerikanske overvågnings-agentur, NSA, gemmer payloads i firmwaren på din computers harddisk.

Sådan lyder det fra sikkerhedsselskabet Kaspersky, der i en ny rapport beskriver en hacker-gruppe, som Kaspersky kalder for 'Equation,' som anvender en helt ny metode til at plante malware i firmwaren på almindelige computeres harddiske.

Ifølge Kaspersky gør metoden det nærmest umuligt både at opdage og fjerne den installerede malware, som 'smelter' sammen med den originale kode i firmwaren.

Malwaren aktiveres typisk, når pc'en tændes første gang, og kører dernæst helt diskret og er nærmest umuligt at opdage, ligesom den kan overleve reformattering.

Generelt anses harddiskens firmware som det næstmest-attraktive mål for hackere og lignende kun overgået af selve BIOS-koden, der kører, når en computer bootes.

Kaspersky har fundet exploits i en række harddiske fra flere af verdens førende producenter, heriblandt Samsung, Western Digital, Seagate, Toshiba, Hitachi og Maxtor.

Kaspersky vil ikke oplyse hvilket land, 'Equation' hører hjemme i, men oplyser, at der er tætte forbindelser til Stuxnet, i det gruppen udnytter mange af de samme sårbarheder og teknikker, som blev anvendet med den amerikanske overvågnings-agentur NSA's cybervåben, Stuxnet.

Læs også: Hackerne kommer - og du kan (næsten) intet gøre

NSA kan stå bag

Fra flere sider spekuleres der i muligheden for, at 'Equation'-gruppen hører under det amerikanske overvågnings-agentur, NSA.

En tidligere NSA-ansat bekræfter overfor Kaspersky, at malwaren stammer fra NSA, ligesom en anden fortæller, at NSA har udviklet teknikker til at gemme spyware i harddiske.

Det er tidligere blevet afsløret, at NSA har arbejdet med at udnytte sårbarheder på harddiske, og mange af metoderne minder om de metoder, som 'Equation' anvender.

Kaspersky har fundet inficerede computere i 30 lande. De fleste eksempler findes i Iran, Rusland, Pakistan, Afghanistan, Kina, Syrien, Yemen og Algeriet.

De inficerede computere findes her i både offentlige og militære institutioner, i banker, tele-selskaber, energi-selskaber, atomkraft-organisationer og i religiøse grupper, hedder det.

Flere måder at få fingre i koden på

Det er uklart, hvordan malwaren er blevet placeret i firmware-koden på de pågældende harddiske.

Harddisk-producenten Western Digital afviser eksempelvis blankt nogensinde at have udleveret kildekode til offentlige institutioner af nogen som helst art.

De øvrige harddisk-producenter vil imidlertid ikke oplyse til Reuters, om de har udleveret kildekode til NSA.

Ifølge nyhedsbureauet anvender NSA forskellige metoder til at få udleveret koden.

For eksempel forlanger NSA ofte en såkaldt 'sikkerheds-audit' af koden, hvis et system skal anvendes af de amerikanske regerings-myndigheder.

Du kan se Kaspersky Labs rapport her: 'Equation Group: Questions and answers.'

Læs også:

Hackerne kommer - og du kan (næsten) intet gøre

Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

Advarsel til danske CIO'er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system

Så sårbar er du: It-angreb lurer i horisonten

Producenter af næste teknologi-bølge blæser på [b]sikkerhed - kan blive en alvorlig trussel mod dig
[/b]




IT-JOB

PensionDanmark

MS Dynamics-udvikler

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Arbejdernes Landsbank

Salesforce Marketing Cloud tech lead
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere