Efter terror-drab: Sikkerhedsfirmaer forventer cyber-angreb mod Danmark

En bølge af cyberangreb mod danske virksomheder kan være en realitet indenfor de næste par dage. De første spæde tegn på angreb har allerede vist sig.

Artikel top billede

Også i it-Danmark holder man vejret efter weekendens terror-angreb i København.

En stribe sikkerhedsfirmaer og it-leverandører, som Computerworld har talt med, bekræfter, at man har skærpet beredskabet over for angreb og hacking mod kundernes websites, brugerkonti på sociale netværk og it-infrastruktur idet hele taget.

Den skærpede opmærksomhed skyldes, at man erfaringsmæssigt ved, at terror-anslag som det i København typisk bliver fulgt op af forskellige former for cyberangreb indenfor relativ kort tid.

Det skete eksempelvis efter terror-aktionen i begyndelsen af januar i år mod det satiriske magasin Charlie Hebdo i Paris.

Efterfølgende blev omkring 20.000 franske websites udsat for DDOS-angrebet eller andre former for hacking.

Har set de første tegn

I sikkerhedsfirmaet Kasperskys nordiske afdeling fortæller nordisk chef Leif Jensen, at man allerede har set de første tegn på, at en bølge af cyberangreb mod dansk websites kan være under opsejling.

"Siden søndag har der i Nordeuropa været øget aktivitet fra botnets , og øget trafik, der kan ligne DDOS-angreb. Men det er endnu for tidligt at sige, om det er rettet mod danske sites. Vi holder et vågent øje på udviklingen for at se, om vi kan måle om trafikken kommer til Danmark," siger Leif Jensen til Computerworld.

Han understreger dog, at der endnu ikke er opdaget konkrete angreb mod danske websider.

Angreb indenfor et par dage

Samme melding kommer fra it-sikkerhedsfirmaet Ezenta.

Her forventer direktør og partner Søren Egede Knudsen, at man indenfor de næste dage vil begynde at se konkrete angreb.

"Vi forventer, at der inden for et par dage vil begynde at komme angreb mod udvalgte websites. Det er vores forventning, at det bliver politisk betonede angreb, hvor angribere for eksempel prøver at gå ind og ændre på indholdet på hjemmesider," siger Søren Egede Knudsen.

Allerede søndag eftermiddag udsendte Center for Cybersikkerhed en advarsel om, at terror-angrebet i København betyder øget risiko for angreb på danske hjemmesider.

I it-koncernen KMD hævede man også søndag sit interne beredskab mod cyberangreb.

De branchefolk, som Computerworld har talt med, er generelt enige om, at det københavnske terror-angreb lader til at være planlagt udført af en eller meget få personer, som ikke umiddelbart har noget tilknytning til internationale terror-netværk.

Derfor forventer man heller ikke at eventuelle cyberangreb vil være direkte koordineret med det københavnske angreb.

Eventuelle angreb vil komme fra selvstændige grupper og netværk af islamistiske sympatisører, som lader sig inspirere af det københavnske terror-anslag til at markere deres sympati eller aflevere deres politiske budskaber, lyder den generelle vurdering.

Det sker typisk gennem såkaldte defacement-angreb hvor der bliver lagt politiske budskaber ind på myndigheders eller virksomheders sites.

"Man kan følge de her folk på sociale medier og andre communities, hvor de opildner hinanden, indtil de når et punkt, hvor de begynder at købe sig ind på de zombier og bots, som så bliver brugt til målrettede angreb," siger Søren Egede Knudsen fra Ezenta.

Læs også:

KMD hæver sit cyberberedskab efter terror-angreb

Efter terror i København: Advarer om angreb på danske hjemmesider

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17. september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S