Artikel top billede

Dump fra: Tracking & Hacking: Security & Privacy Gaps Put American Drivers at Risk.

Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting

Bilindustrien bruger flittigt den moderne teknologi med undtagelse af it-sikkerhed. 12 ud af 16 bilmærker kører helt uden beskyttelse. Se også videoen, der viser hvordan man gør.

Der bliver proppet it-dimser i stadigt flere ting.

Smart teknologi er på mange måder positivt for forbrugerne, men de skaber også udfordringer blandt andet med hensyn til sikkerhed.

Et eksempel på det er bilindustrien, der forsyner kørertøjerne med stadig mere avanceret software og trådløse netværksløsninger.

Nu har det amerikanske senat taget initiativ til at foretage en undersøgelse af sikkerheden i de moderne biler, og den vinker med en vognstang om, at bilproducenterne ikke tager sikkerheden alvorligt nok, hvilket gør hackertruslen potentiel for masser af bilejere.

Du kan finde rapporten her (PDF): Tracking & Hacking: Security & Privacy Gaps Put American Drivers at Risk

En af konklusionerne i rapporten er at ud af de 16 forskellige bilproducenter, der er med i undersøgelsen, har kun fire leverandører et system, der enten kan forhindre hacking eller stoppe bilen, hvis den er blevet overtaget af en hacker.

Det betyder i praksis, at der er ganske få forhindringer for en hacker, der vil have adgang til din bils computer.

Det amerikanske nyhedsmagasin 60 Minutes har i et indslag demonstreret, hvordan en bil kan hackes og hvilke konsekvenser, det kan have for din opgave som chauffør.

I indslaget (du kan se i videoen nederst) vises, hvordan bremser, gaspedal og andre funktioner kan fjernstyres fra en bærbar computer.

For at udføre et hackerangreb mod en bil behøver man ikke at koble sig direkte på bilens computer.

Der ringes simpelthen op til bilens nødsystem, der giver mulighed for at afvikle ondsindet kode på systemet.

Det er også muligt at udnytte sårbarheder i bilens software, som man kender det fra traditionelle computerprogrammer som Flash eller Internet Explorer.

BMW ramt

Der er eksempelvis lige blevet opdaget en sårbarhed i den tyske bilproducent BMW's Connected Drive-teknologi, der betød, at bilen kunne låses op ved hjælp af en ganske almindelig laptop.

Sårbarheden ramte 2.2 millioner BMW'er, så det er ikke bare en enkelt eller to, der står i skudlinjen.

Hullet er dog blevet lappet igen via en software-opdatering til bilerne.

Ud over den fysiske overtagelse af bilen kan hackere, der tvinger sig adgang til bilens computer, hente andre typer data og informationer om bilen.

Det er eksempelvis information om kørerruter, eller hvor længe bilen er parkeret.

Ifølge rapporten fra det amerikanske senat er årsagen til, at bilproducenterne ikke tager sikkerheden alvorligt nok, at der ikke har været de store problemer eller episoder endnu.

Det er altså stadig et ultra-sjældent fænomen.

Samtidig siger rapporten, at det er nemt at beskytte bilerne mod hackere, og at der derfor ingen undskyldninger er for ikke at prioritere opgaven.

Læs også:
2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Ny Tesla får digital autopilot

Et hæsblæsende ræs: Her er it-kampen om fremtidens biler

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere