Artikel top billede

Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp (Foto: iStockphoto/Lisa Klumpp)

Forslag: Drop oldtidskundskab i gymnasiet og indfør it i stedet

Støvede fag må lade livet til fordel for it som et selvstændigt fag i gymnasiet, mener IT-Branchen. Regeringen er ikke enig, fremgår det af dens udspil til en gymnasiereform.

Danske gymnasieelever skal snarere lære at kende forskel på client/server- og cloud-tilgange end på joniske og doriske søjler.

Det mener it-brancheforeningen IT-Branchen, som i en pressemeddelelse tilskynder landets politikere til at satse mere målrettet på it som et selvstændigt fag i gymnasiet til fordel for mere støvede fagområder.

"Politikerne skal droppe oldtidskundskab som fag og i stedet gøre it obligatorisk på de gymnasiale uddannelser. Det øger de unges jobchancer, styrker deres videreuddannelsesmuligheder og er en nødvendighed for et digitalt samfund som Danmarks," udtaler Cecilia Bonefeld-Dahl i en pressemeddelelse.

Politikerne har glemt it

Cecilia Bonefeld-Dahl er formand for IT-Branchen og peger på, at efter politikerne i 2011 ellers igangsatte et forsøg med tværfagligt it-fag, er satsningen på de digitale kompetencer dalet betragteligt.

For i regeringens seneste udspil til en gymnasiereform er it som et særskilt fag ikke umiddelbart ikke en del af planerne.

"Politikerne har glemt it som fag og tror, at alt er godt, hvis blot lærere og elever får lov til at tage en bærbar med i timerne. Men der er en kæmpe efterspørgsel efter it-kompetencer alle steder, og it som fag er nødvendigt for at kunne løfte eleverne og give dem de rette it-færdigheder," siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Forsøg med it som fag

IT-Branchen har i samarbejde med blandt andre Region Midtjylland fulgt forsøg med at få it ind som fag i gymnasiet og forventer, at konklusionen af forsøgene med 35 klasser fra 29 gymnasier vil blive positiv.

For indtil videre har tre ud af fire elever ifølge pressemeddelelsen fra IT-Branchen tilkendegivet, at de havde fået et godt udbytte af faget - også selv om omtrent halvdelen af eleverne på forhånd mente, at de til at starte med havde gode it-kompetencer.

Disse it-kompetencer er i dag en mangelvare, mener IT-branchen.

Og manglende it på hylderne kan blive dyrt for gymnasierne, påpeger it-brancheforeningen.

"Gymnasier uden it som fag, vil blive fravalgt, da eleverne vil blive mindre attraktive på arbejdsmarkedet og i forhold til mulighederne for videreuddannelse," understreger Cecilia Bonefeld-Dahl i pressemeddelelsen.

Evaluering er på trapperne

Undervisningsministeriet oplyser til Computerworld, at evalueringen af forsøgsordningen med faget IT er på trapperne - og den forventes at være klar inden for de kommende uger.

Derfor ønsker og kan ministeriet på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvilken vej vinden blæser - altså, om tommelfingeren peger opad eller nedad for it som et gymnasiefag.

Ministeriet oplyser til baggrund, at regeringen i sit gymnasieudspil har valgt at sætte fokus på it som en generel og almen del af læringen frem for at være et særskilt fag.

"Det handler blandt andet om de naturvidenskabelige fags rolle, moderne former for løsning af skriftlige opgaver, mere løbende vejledning og feedback til eleverne, anvendelse af ny it-teknologi og tidssvarende prøveformer," som det hedder i selve udspillet.

Brugen af it skal blandt andet ske ved, at it inddrages af lærerne i relevante fag, så eleverne kan begå sig i vores nuværende og kommende digitale samfund, forklarer Undervisningsministeriet til Computerworld.

Læs også:
Få dog afskaffet sløjd og håndgerning - lad os lære noget it




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere