Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

ARM lancerer nye processorer: 50 gange kraftigere end for bare fem år siden

Samtlige flagskibstelefoner på markedet indeholder en processor designet af det britiske firma ARM. Og nu har Arm så offentliggjort de processorer, som skal sidde i din smartphone i de kommende år. Glæd dig.

ARM er et underligt firma. Dets standard er kendt verden over, som en processor-chip, der er at finde i godt og vel alle mobile produkter som tablets og smartphones, men ARM laver ikke selv nogle produkter.

I stedet udliciterer ARM sine chips til producenter såsom Samsung, Qualcomm og andre, som bruger dem til at lave deres egne.

Lidt på samme måde som du kan få et Nvidia-grafikkort, som Asus, Gigabyte eller MSI har været over.

Og nu kommer ARM så med sin kommende processor-chip, som vil forventes at være i samtlige flagskibssmartphones i 2016.

Lidt tid endnu, men masser af kraft

Cortex-A72 processoren vil først være at finde i vores telefoner og tablets fra 2016, da ARM udvikler et chipset, og sender det derefter til de egentlige producenter, som derefter skal udvikle deres egen. Det er for eksempel Qualcomms Snapdragon-serie eller Samsungs Exynos.

Cortex-A72 kommer til at køre ved en hastighed på 2,5 GHz ifølge ARM selv, og A72 er cirka 50 gange så kraftig som ARM's model for bare fem år siden.

Blandt de interessante nyheder ved Cortex-A72 har du 4K håndtering - optagning af 4K ved 120 billeder i sekundet. En feature som de fleste telefoner i dag kan klare, men kun i 1080p-opløsningen.

Desuden vil A72 kunne køre tablets, som har skærme på endnu højere opløsning end i dag. Du kan allerede nu finde tablets med 3.200 x 1.800-opløsning, så i 2016 tyder det på, at vi skal se 4K-skærme på tablets med ARM-processorer.

Spil bliver på "konsol-niveau"
Ud over A72 lancerede ARM også deres integrerede GPU T-880. Den skulle kunne tilbyde 1.8 gange så god grafik, som den nuværende GPU med samme navn, som er at finde i de fleste smartphones i dag.

ARM selv mener, at grafikken nærmer sig "konsol-niveau" og med flere af spillene på for eksempel iPad Air 2, som også kører en ARM-processor (A8X) er allerede imponerende flotte. Tænk hvad du kan spille på din næste smartphoneaf spil.

Derudover er processoren blevet optimeret, så den skulle køre på 75 procent mindre kraft end A15-modellen fra 2014. Den der højst sandsynlig sidder i din telefon lige nu, hvis du købte en smartphone i 2014.

Du kan læse mere om ARM's processorer på ARM's egne hjemmeside

Læs også: Her er Intels nye Broadwell-processorer: Glæd dig til fede bærbare i 2015




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere