BlackBerry: Udviklere skal tvinges til også at udvikle apps til os - og ikke kun iOS og Android

Det er konkurrenceforvridende, når apps kun kan fås på de to største platforme, iOS og Android. Derfor har BlackBerrys direktør John Chen i et åbent brev til det amerikanske senat forlangt, at apps skal udvikles til alle platforme, inklusiv BlackBerry.

Artikel top billede

BlackBerrys direktør John Chen vil have det amerikanske Senat til at forbyde app-udviklere, kun at udgive apps til de mest populære mobilplatforme.

Det er den markante pointe John Chen når frem til i et åbent brev, som han sendte til Senatet den 21. januar i år.

Han leder sit brev an med, at net-neutralitet er en nødvendighed. Retten for alle til en fri og lige adgang til internettet. En kamp som netop understøttes med en kommende amerikansk afstemning om, at klassificere internetadgang under forsyning, på linje med vand og el.

Men senere i brevet drager mobil-direktøren paralleller mellem BlackBerrys manglende app-base og debatten om net-neutralitet.

"Neutralitet skal kræves på både app- og indholdssiden, hvis vi i sandhed vil have et frit, åbent og diskriminationsfrit internet. Alle trådløse internetkunder skal have mulighed for adgang til ethvert lovligt indhold de ønsker, og applikations- og indholdsudbydere skal forbydes at diskriminere mod kunder på baggrund af deres mobile operativsystem," skriver John Chen på BlackBerrys blog.

Læs også: Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Forslaget er et desperat udfald

Det er ikke længe siden, at rygter om Samsungs opkøb af BlackBerry bragte den tidligere canadiske mobil-gigant tilbage på forsiderne.

Rygterne om opkøbet blev kort efter manet til jorden af Samsung, men BlackBerrys direktør John Chen har med sit åbne brev til det amerikanske senat formået at beholde BlackBerry på mediernes læber.

Læs også: Microsoft rydder op i de mange junk-apps i Windows Store - men er det for sent?

Forslaget om tvungen udgivelse af apps til alle platforme finder dog ikke den store opbakning hos Jan Damsgaard, professor og institutleder på CBS for it management.

"Umiddelbart er det jo en desperat mand, der kræver sådan, for enhver kan jo lave en telefon og et operativsystem og så kræve, at alle understøtter det. Men sådan fungerer markedet ikke," siger han.

"Jeg mener ikke, at det offentlige skal forsøge at servicere et hvert af de små systemer, og jeg kan ikke forestille mig, at det er et forslag, som vil blive taget seriøst op herhjemme."

Læs også: Web-opfinder vil dræbe mobile apps

Kompatibilitet har tidligere været debatteret

Det er ikke første gang, at debatten om universelle it-applikationer dukkede op.

"Der har været snak om tidligere, at det offentlige skulle lave hjemmesider, der understøttede alle browsere, så problematikken er noget vi har set før," siger Jan Damsgaard.

Tilbage i 2008 var det en Skat-side, som ikke var tilgængelig med Firefox, som fik SF's daværende it-ordfører op af stolen, men efterhånden som markedet modnede, stod det klart hvem, brugerne valgte, og derfor hvem udviklerne skulle satse på.

"Jeg mener, at man skal vælge at honorere som minimum 80 procent af markedet, i forbindelse med offentlige it-projekter; hvis man skal nå alle, så kan det jo ende meget dyrt."

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Microsoft til BlackBerrys forslag om universelle apps.

Microsoft repræsenterer lige nu den tredjestørste spiller på mobilmarkedet; en placering der måske kan ændres ved, når Windows Phone aflives til sommer, til fordel for det fælles Windows 10.

Læs også:

Dansk firmas fikse mobil-fidus: Bygger lavpris-apps på rekordtid

Androids apps-sløseri eller iOS-politiet: Hvad vælger du?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra MSI

    MSI Cubi NUC AI 1UMG: Stor ydeevne i et lille, bæredygtigt format

    MSI Cubi NUC AI 1UMG beviser, at kraftfuld performance ikke kræver stor plads.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S