Artikel top billede

Gallup-undersøgelse afslører danskernes lemfældige smartphone-sikkerhed

Langt størstedelen af den danske befolkning har en smartphone, men en undersøgelse fra Gallup viser, at det i den grad halter med at beskytte de personlige data på telefonen.

Smartphones har gennemsyret den danske befolkning, hvor over 90 procent af alle danskere har haft en mobiltelefon mellem hænderne i 2014; det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men det er langt fra os alle, som er lige gode til at beskytte vores data på telefonen.

43 procent af de danske smartphonebrugere har nemlig ikke en skærmlås; enten i form af den klassiske firecifret kode, en billedkode eller et tegnemønster.

Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget på vegne af Gjensidige.

Læs også: Danskerne genbruger passwords i stor stil

Du udsætter ikke kun dig selv for fare

Telefoner uden en skærmlås er et slaraffenland af oplysninger om brugeren, som sjældent har hverken kode på sociale medier, cloud-tjenester eller mail.

Det kan være ubehageligt nok i sig selv, men dine firmadata kommer også i fare for misbrug.

En undersøgelse foretaget af Epinion for DR viser, at hver tredje dansker bruger firma-mail på deres smartphone. En firmamail som eventuelle tyve også kan få adgang til, når telefonen som minimum ikke er beskyttet af en skærmlås.

Store regionale forskelle

Undersøgelsen fra Gallup viser videre, at københavnerne er markant bedre til at bruge beskyttelse, hvor hele 64 procent af de adspurgte svarede ja til, om de bruger skærmlås.

Det samme spørgsmål afstedkom kun 47 procents positive tilkendegivelser i Syddanmark.

Har du skærmlås med kode på din mobiltelefon?
 TotalHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland
Ja55 %64 %56 %47 %50 %53 %
Nej43 %34 %43 %51 %48 %44 %
Ved ikke2 %2%1 %1%2%3%
       
Kilde: TNS Gallup for Gjensidige Forsikring

Brug en kode du ikke kender
Passwords er besværlige at huske, de skal skiftes og de skal variere fra tjeneste til tjeneste. Overfor det krav, så sejrer brugervenlighed desværre for ofte, og man vælger fødselsdagen som adgangskode.

Læs også: Analyse af Adobe-hack: Politiets passwords stinker

Det er desværre ret let at gætte for it-kriminelle og bør derfor skiftes ud. Det viser en undersøgelse foretaget på Cambridge Universitet.

I stedet kan du følge Computerworlds guides til gode passwords her:

Guide: Nyt password på din Google-konto - og alle andre steder? "Why not Zoidberg?"

Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere