Artikel top billede

Buldrer afsted: OS X Yosemite er hurtigst voksende Mac OS nogensinde

Aldrig tidligere er et Apple-styresystem blevet downloadet så hurtigt. Microsoft følger med med et vågent øje. Måske vil vi snart se Microsoft forsøge at kopiere Apples model.

Apples nye styresystem, OS X Yosemite, buldrer frem i et tempo, der gør styresystemet til det Apple-styresystem, der har haft den hurtigste udbredelse nogensinde.

Yosemite blev sendt på gaden 16. oktober 2014 via Mac App Store.

Du kan læse vores vurdering af styresystemet her: Prøvekørt: Med Yosemite bliver din Mac smukkere end nogensinde

Siden lanceringen er det gået stærkt.

I hvert fald melder analysehuset Net Applications, at OS X Yosemite i december kørte på 45 procent af alle OS X-baserede computere.

Det gør Yosemite til den hastigt voksende OS X-version af alle.

Nemt at opgradere

Den voldsomme udbredelse skyldes ikke mindst, at Apple har gjort det meget nemt at opgradere til OS X Yosemite.

Selskabet besluttede i 2013, at alle fremtidige opgraderinger skulle kunne downloades kvit og frit til Mac-computere - blandt andet for at sikre, at Mac-computerne hurtigt ville blive opdateret til seneste version.

Det kan du læse mere om her.

Foran tidligere versioner

At Yosemite er blevet spredt ud til verdens Mac-computere i lyn-tempo understreges af, at OS X Mavericks fra oktober 2013 på samme tidspunkt i 2013 var blevet installeret på 37 procent af de målte Mac-computere.

Mountain Lion fra 2012 - den sidste version, der kostede penge - lå på samme tidspunkt i 2012 på 26 procent.

Mavericks tog således fire måneder og Mountain Lion 12 måneder om at nå samme bruger-andel, som Yosemite havde i december, to måneder efter lanceringen.

Fik Wifi-forbindelsen til at ryge

Yosemite havde en del problemer umiddelbart efter lanceringen, hvor mange Mac-brugere oplevede, at deres computers wifi-forbindelser stod enten helt eller delvist af.

Det kan du læse mere om her: Frustrerede Mac-brugere: Nyt Mac OS X Yosemite får Wifi-forbindelsen til at crashe.

Net Applications måler ikke på bruger-tilfredshed, men generelt er det ikke nemt at rulle tilbage til tidligere versioner, når man først har klikket 'accept' til at opdatere til en ny version af OS X.

Apples succes med at flytte brugere over til nyeste version af selskabets styresystem kan meget vel inspirere Microsoft, der er på trapperne med Windows 10.

Her spekuleres der i lignende modeller.

Det kan du læse mere om her: Den svære beslutning for Microsoft: Hvem skal betale for Windows 10? Og hvem skal ikke?

Læs også:

Total stilhed fra Apple trods klage-storm over Wifi-problemer i [b]Yosemite

Mac-brugerne strømmer mod [b]Yosemite - downloades så hurtigt som aldrig før

Sikkerhedsselskab: Alvorlig sårbarhed i OS X Yosemite[/b][/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere