Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Samsung i krise: Indtjening styrtdykker - kan billige telefoner redde selskabet?

Samsungs indtjening fortsætter med at styrtdykke - nu for femte kvartal i træk. Det kriseramte selskab har lanceret prisbillige telefoner på de store markeder. Men er det nok at redde Samsung fra de fremstormende kinesiske mærker?

Samsungs forsøg på at kapre markedsandele ved at sænke priserne på en række af selskabets smartphone ser ud til at få alvorlige økonomiske konsekvenser for selskabet.

Det store sydkoreanske selskabs driftsindtjening står nemlig til at droppe med hele 37 procent i selskabets fjerde regnskabskvartal, lyder det i en såkaldt pre-earnings guidance, som Samsung har udsendt.

Her fremgår det, at driftsindtjeningen for fjerde kvartal forventes at lande på 28,6 milliarder kroner mod 47,3 milliarder kroner i samme kvartal i fjor.

Omsætningen ventes at falde til omkring 291 milliarder kroner mod 338 milliarder kroner i samme periode i fjor.

Presset længe

Samsung har længe været presset.

Selskabet tjener fortsat styrtende med penge, men alarmklokkerne bimler og bamler, fordi både indtjening og omsætning falder støt og har gjort det i nu fem kvartaler i træk.

I det forrige kvartal faldt netto-overskudet således med 49 procent i forhold til samme kvartal et år tidligere, mens selve drifts-overskuddet faldt med 60 procent.

Også selskabets markedsandele på smartphone-markedet - hvor Samsung henter langt størstedelen af sin forretning - falder.

Truslen findes især blandt de fremgangsrige kinesiske smartphone-producenter, der i de senere år for alvor er begyndt at udfordre Samsung med deres prisbillige smartphones på især det meget store kinesiske marked.

Det har fået Samsung til i november at lancere en række modeller i den knap så dyre ende som eksempelvis Galaxy A3, Galaxy A5 på det kinesiske marked, mens Galaxy E7 og Galaxy E5 sendes ud på det store indiske marked i løbet af denne måned.

Er det nok?

Det er dog tvivlsomt, om de prisbillige nye modeller på de store markeder, er nok til at få Samsungs omsætning og indtjening til at vende tilbage til tidligere tiders vækstrater - eller endda blot stabilisere dem.

Analytikere peger på, at Samsung tidligere har baseret en væsentlig del af sin indtjening på salget af de dyre topmodeller - et område, hvor Samsung for tiden får baghjul, i det selskabets topmodel, Galaxy S5, er blevet mødt at kritik.

Det kan du læse mere om her: Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl - er der en plan?

Hertil kommer, at de kinesiske producenter for alvor har fået vind i sejlene.

Ifølge analysehuset Gartner var tre af verdens fem største smartphone-producenter i tredje kvartal af 2014 kinesiske, nemlig Huawei, Xiaomi og Lenovo. De to største er fortsat Samsung og Apple.

følge analytikere er Samsung presset fra alle sider: Apple udfordrer selskabet i den høje pris-ende, Xiaomi og Huawei presser selskabet på mellem-niveauet, mens Lenovo og en række mindre producenter buldrer løs på markedet for de såkaldte entry-level-modeller.

Læs også:

Samsung skærer drastisk ned: Du kan forvente langt færre Samsung-modeller i fremtiden

Samsung dropper Android på alle fjernsyn - alle fremtidige smart tv'er skal bygges med nyt styresystem

Stor oprydning i pc-branchen: Disse berømte pc-selskaber kan blive de næste der falder

Samsung blæser stor-offensiv i gang: Vil have erhvervslivet til at bruge Samsung-telefoner

Samsung på vej med sin egen betalingsløsning: Åben krig mod Apple Pay

Jorden brænder under Samsung: Salg af Galaxy S5 er slået fejl - er der en plan?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere